Eksborgmester i fedtefadet
Skrevet af Pia Bruun, ons, 22/09/2010 - 12:50

Samfund og Politik
Både Marbellas tidligere borgmester, Julian Muñoz, og hans tidligere kæreste og ekskone risikerer at komme en tur bag tremmerne.
Både Marbellas tidligere borgmester, Julian Muñoz, og hans tidligere kæreste og ekskone risikerer at komme en tur bag tremmerne.
Anklageren kræver flere års fængsel til dem begge.
Julian Muñoz kan risikere op til syv et halvt års fængsel, mens hans ekshustru, Maite Zaldivar og hans ekskæreste, Isabel Pantoja, hver står til tre et halvt års fængsel for deres rolle i afsløringerne af omfattede svindel og korruption i Marbellas tidligere kommunalbestyrelse.
Ifølge rettens oplysninger har Julian Muñoz i årene fra 1991 til 2003 haft en personlig formueforøgelse, som langt overstiger de oplysninger, der er indgivet til skattevæsnet.
Der er tale om indtægter på godt tre millioner euro, som eksborgmesteren ikke kan redegøre for.
Alene i perioden fra 1997 og 2003 havde ægteparret Muñoz-Zaldívar et personligt forbrug på over 300.000 euro. Indtægterne kan ikke godtgøres, fremgår det af rettens oplysninger.
Efter at Julian Muñoz blev skilt fra sin hustru, fortsatte han hvidvaskningen af sine sorte indtægter gennem sin nye kæreste, sangerinden Isabel Pantoja.
Under sit forhold til Marbellas daværende borgmester blev Pantojas personlige formue forøget med mindst 1,1 millioner euro.
Sangerinden overtog luksusvillaen La Pera, som ligger i et af Marbellas eksklusive villakvarterer og en lejlighed i Hotel Guadalphín til 330.000 euro. Købet skete gennem et selskab, der på det tidspunkt havde aktiver for 15 euro.
Retten konkluderer samtidig, at de sigtede var velvidende om omfanget af ulovlighederne, og at de bevist forsøgte at tilbageholde og skjule oplysninger for myndighederne.
Kan måske også interessere dig
Alt for flovt Stort Brag
Som tilskuer kom jeg til at tænke på Den Franske Revolution, hvor man klappede, når et hoved røg af …
Mallorca siger ja tak og velkommen til turister
Venne-poser skal skabe varme og værdi for besøgende.
Spanske regioners landsbyer og restauranter med særkende - del 1
Værsgo’ her får du en guide til spændende oplevelser og gastronomi i alle Spaniens 17 regioner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.