Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Eksplosion på dansker-hotel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/11/2011 - 12:44

Rejser & oplevelser


Mindst fem personer blev alvorligt kvæstet under en gaseksplosion på et hotel ved Playa de Mogán Gran Canaria.

Mindst fem personer blev alvorligt kvæstet under en gaseksplosion på et hotel ved Playa de Mogán Gran Canaria.

Fire af de kvæstede er ansatte på hotellet, mens den femte er en turist.

Der var godt 1000 gæster på hotellet, da ulykken skete.

Eksplosionen fik taget over spabadet til at bryde sammen.


Hotel Cordial Mogán Playa bliver blandt andet brugt af Spies Rejser og Startour og er populært blandt danske turister i området.


Salgsdirektør Stig Elling, Star Tour, fortæller til Berlingske Tidende kl. 12:00, at der er tre guider på vej til luksushotellet for at hjælpe gæsterne.

"Der er 2 danske og 26 norske gæster på hotellet. Så vidt vi ved, er ingen af vores gæster kommet til skade", siger Stig Elling.
 

Hele området er spærret af, gæsterne er i stedet blevet indkvarteret på andre hoteller, oplyser formanden for øens sikkerhedsråd, Lorenzo.

Sårede og tilskadekomne blev fløjet med helikopter til sygehuset på Gran Canaria, oplyser kilder indenfor Mogán Kommune.


Årsagen til ulykken (opdateret)

Hotellets gasdepot var i morges ved at blive fyldt op med næsten 10.000 liter flydende gas, da beholderen eksploderede og sendte en gigantisk stikflamme gennem hotellet

 

Stikflammen gik værst ud over en kvindelig, norsk turist, der fik forbrændinger på 100 procent af kroppen. Hun blev øjeblikket fløjet fra ulykkesstedet til centralsygehuset Hospital Universitario Doctor Negrín på Gran Canaria. Hendes tilstand betegnes som yderst kritisk.

 

De fire andre sårede, tre kvinder og en mand, fik også alvorlige forbrændinger, i det værste tilfælde op til 70 procent af kroppen. De to alvorligst sårede blev fløjet i helikopter til universitetshospitalet på Gran Canaria, mens den tredje overført til Hospital Universitario Doctor Negrín.

 

En fjerde såret er også indlagt, men han har fået færre forbrændinger og er udenfor livsfare.


Eksplosionen udløste panikscener blandt gæsterne, der skrækslagne flygtede fra hotellet.

Psykologer fra Røde Kors har efterfølgende givet krisehjælp til adskillige hotelgæster, der var vidner til eksplosionen.
 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.