Ekstra kontrol på vejene frem til søndag
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 17/09/2024 - 10:17

Fly & trafik EU
Roadpol Safety Days-projektet kører i hele EU.
Hele denne uge skal du forvente ekstra kontrol på vejene - både i Spanien og Danmark.
Lige nu er der nemlig Roadpol Safety Days, som handler at reducere antallet af trafikdræbte i Europa ved at forsøge at opnå nul trafikdræbte mindst én dag om året.
Indtil videre har der i år været 23 dage i Spanien, hvor der ikke har været nogen trafikdræbte.
I løbet af denne uge vil der foregå informative kontroller, der minder bilisterne om, hvor vigtigt det er at overholde færdselsloven for at undgå trafikulykker og sanktioner.
Det hele foregår som vanligt som et samarbejde mellem Trafikdirektoratet (DGT), Guardia Civil og European Roads Policing Network, ROADPOL.
Kampagnen løber frem til søndag den 22. september, hvilket falder sammen med den europæiske mobilitetsuge, og færdselspolitiet i de forskellige lande vil gennemføre kommunikationstiltag, der primært er baseret på forebyggelse og informationsaktiviteter.
Hver dag dør der i gennemsnit 70 mennesker på de europæiske veje, og for at det helt uacceptable tal kan blive bragt ned, går kampagnen altså ud på at have bare én dag uden dødsofre i EU, det såkaldte ‘Vision Zero’.
DGT mener, at det mål faktisk er inden for rækkevidde, da der i 2023 var 24 dage, hvor der ikke var nogen dødsfald i trafikulykker i Spanien, og indtil videre er tallet i år 23 dage, og det er derfor et incitament til at komme tættere på Vision Zero.
Kan måske også interessere dig
Udsigt til tæt trafik på vejene: Undgå kørsel på visse tidspunkter
Trafikstyrelsen sætter særlig indsats i gang i dag.
Kom maj du søde milde, skovene overvåges fra rummet, nye Amazon-satellitter og derfor holdt Mercadona åbent uden strøm
VIDEO: Kort og godt om lidt af hvert …
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.