Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tåge stopper elektronik på fly

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/01/2014 - 10:11

Fly & trafik


Selv om din mobiltelefonen eller tablet nu er lovlig under start og landing, betyder det ikke, at du altid må bruge den. Passagerer på fly, hv...

Selv om din mobiltelefonen eller tablet nu er lovlig under start og landing, betyder det ikke, at du altid må bruge den. Passagerer på fly, hvor det ellers var tilladt, er blevet bedt om at slukke.

 

Forbuddet mod elektronik har længe været en årsag til undren blandt flyrejsendde. Det sker ofte, at en passager glemmer at slukke for telefonen under start eller landing, og det er endnu ikke gået galt. Hvorfor så de stramme regler?

 

Da EU-reglerne blev ændret til, at du nu må bruge elektronik under hele flyvningen, blev det derfor også modtaget med kyshånd, og SAS rettede sig efter de nye regler blot få dage efter.

 

Men nok har selskaberne lempet reglerne, men Moder Jord kan stadig stikke en kæp i hjulet på underholdningen.

 

Sigtbarhed bestemmer

Hvis der er dårligt vejr eller dårlig sigtbarhed, er din mobiltelefon nemlig ligeså forbudt, som den var tidligere.

 

Til check-in.dk forklarer pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, at det gælder, når sigtbaheden er under 400 meter. Der skal piloterne nemlig følge nogle anderledes procedurer end ved normal start og landing. Det betyder blandt andet, at der stilles højere krav til instrumenterne, når piloterne ikke kan se noget.

 

Der er endnu ingen forsøg, der viser, at elektronisk udstyr kan forstyrre navigationsudstyret i fly. Forbuddet mod elektronik ved lav sigtbarhed er til for at fjerne selv den mest minimale risiko, der kan være.

 

Procedurerne ved lav sigtbarhed er fastsat af EASA, det europæiske luftsikkerhedsagentur, og gælder dermed for alle selskaber i Europa.

 

Vil tillade netværk under flyvning

EU-kommissionen og EASA arbejder på at kunne lempe elektronik-reglerne yderligere i løbet af året. De forhandler blandt andet om at fjerne kravet om, at mobiltelefoner og lignende er sat i fly-tilstand under flyvning. Dermed bliver der åbnet op for, at man kan foretage og modtage opkald i luften. 

 

Det er i dag tilladt ved enkelte selskaber, men mange tager afstand fra regelændringen. Da de amerikanske luftfartsmyndigheder sidste år overvejede at tillade, at mobiler blev på netværket under flyvning, svarede det store selskab Delta Airlines prompte.

 

Det vurderede, at det ville give for meget snak og støj i kabinen, og at det derfor aldrig vil blive en del af selskabets eget regelsæt.

 

 

Kommentarer

ELEKTRONIK I FLY!!!!!!! Det er utroligt at folk idag ikke kan undvære deres mobil når de skal flyve i 3 ½ time!!!!! Jeg har brugt rigtig meget tid i fly de sidste tyve år som international arbejder, og har aldrig fået nervøse trækninger over ikke at kunne have kontakt med omverdenen, i op til 12 timers flyvning, men jeg har ved flere lejligheder bedt medpassagérer om at slukke for deres mobil, under start og landing, det er de samme personer der ikke har OVERSKUD til at følge sikkerhedsvidioen, mens de læser ugeblade !!! Det var bare det !!! M.V.H. Per Mortensen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.