Elsker eller hader
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/08/2011 - 11:42
Turisme
Ryanair øgede passagerantallet med 6 procent i juli måned. Samtidig satte det irske lavprisflyselskab en imponerende rekord og blev det først...
Ryanair øgede passagerantallet med 6 procent i juli måned. Samtidig satte det irske lavprisflyselskab en imponerende rekord og blev det første europæiske luftfartsselskab, der transporterede over 8 millioner passagerer på blot en enkelt måned.
De 272 Boeing 737-800 fly i Ryanairs flåde havde travlt som aldrig før i juli måned.
Det præcise passagertal blev 8,1 millioner passagerer. Derved overgik Ryanair sin egen månedsrekord på 7,8 millioner passagerer i august 2010. Samtidig steg belægningsprocenten til 89 %.
Uovervindelig

Stephen McNamara
- Ryanairs uovervindelige kombination af de laveste priser, intet brændstoftillæg og branchens bedste kundeservice kaprer fortsat kunder blandt dyrere selskaber som Air France, British Airways og Lufthansa som beregner sig brændstoftillæg og har problemer med strejker, siger Ryanairs kommunikationschef, Stephen McNamara, i den sædvanlige bramfri tone.
Gennem det seneste år har Ryanair – verdens 7-største flyselskab målt på antal passagerer - transporteret 75,9 millioner passagerer. Derved bider Ryanair verdens 6-største, China Southern Airlines, i haserne.
Også verdens 5-største, Lufthansa, skal tage sig i agt med sine 90,2 millioner passager.
Kan måske også interessere dig
Turisterne strømmer til Spanien og bruger flere penge end nogensinde
Rekordstart på 2026, der kan ende med at sætte historisk rekord.
Mens brændstofpriserne stiger: Sådan skummer Saudi Aramco fløden på energikrisen
Rekordprofit midt i krisen: Verdens største olieselskab udnytter de høje oliepriser.
Spanske regioners landsbyer og restauranter med særkende - del 1
Værsgo’ her får du en guide til spændende oplevelser og gastronomi i alle Spaniens 17 regioner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















