En lille piges drøm

Solsikkemarkerne er bare så flotte. Og alle solsikkerne er enige om at vende sig i den samme retning. Den rigtige.

De er styret af solens dejlige lys og varme. Strålerne får dem til at vokse og udvikle de sunde solsikkefrø. Den kan igen presses til olie, som man bruger til så mange nyttige ting.

For eksempel chips, som jeg elsker - men nok ikke er det sundeste.

Hvorfor vender nogle ryggen til solen og skaber skygge i stedet?

I skolegården leger vi så godt. Men, vi snakker også om, hvad vi ser derhjemme i fjernsynet. For eksempel hvorfor mor og far slukker for fjernsynet, når der vises fyrværkeri i nogle lande, selvom det ikke er nytårsaften.

Vi ved jo desværre godt, at der er krige i flere lande. Men vores forældre har egentlig svært ved at forklare hvorfor.

Det er næsten som en fodboldkamp, for nogle af mine veninders forældre holder med det blå hold, mens andres er med det røde.

I skolen lærer vi, at når vi konkurrerer svømmehallen, skal vi tabe og vinde med samme sind og fortsat være venner.

Nogle - specielt drenge - kan godt finde på at genere andre i skolegården. Heldigvis skælder gårdvagten dem ud, når det sker. Nogle bliver endda smidt ud af skolen, hvis de fortsætter.

Men sådan er det tilsyneladende kun i skolen og ikke blandt de voksne, når jeg hører deres snak og ser noget i fjernsynet.

Eller da vi efter jul skulle lære om Borgerkrigen i Spanien. Adfærden som voksne er altså ikke noget nyt.

Jeg håber ikke, at jeg som voksen bliver sådan. Heller ikke mine veninder, for vi har det bare så godt sammen. 

Kærlig hilsen
En lille pige