En syg Kong Vildmand?

PrintPrint Share this
Skjuler skægget sygdom? Eller er det modedille?

Selv om der ikke er sluppet meget ud om årsagen til, at Kong Juan Carlos ikke holdt påskeferie på Mallorca sammen med resten af sin familie, så står det klart, at han ikke har brugt tiden foran spejlet.

 

Har droppet påsken fire gange

De officielle billeder, der i går blev taget af det spanske kongepar sammen med emiren af Qatar, Hamed bin Jalifa al Thani, har ført til nye spekulationer om kongens svigtende helbred. Siden en større lungeoperation sidste år har medierne holdt et vågent øje med kongens gøren og færden.

Men der er ikke noget galt med kongens helbred, oplyser kilder inden for det spanske kongehus, og der er ikke noget mærkeligt i, at han droppede påskegudstjenesten i Katedralen i Palma de Mallorca. Faktisk er det sket tre gange før.

 

Modedille eller syg?

Og årsagen til kongens grå skægstubbe: Enten er han faldet for den nye modedille med vildtvoksende skæg, som er set hos både kendisser og andre royale som eksempelvis Kronprins Felipe. Eller også skal skægstubbene dække over eksem?

Det med skægget var allerede synligt, da kongen onsdag i sidste uge dukkede op til topopgøret mellem Real Madrid og Barcelona på Stadion i Valencia.

 

Men hvis kongens helbred skulle være skrantende, så er det i hvert fald ikke noget han lader sig gå på af. Tidligt mandag morgen tog kongeparret til lufthavnen i Madrid for at give emiren en personlig velkomst. Bagefter var der frokost i el Pardo og senere i aften er der middag hjemme i kongepaladset. Resten af ugen byder også på en række officielle arrangementer, så den 74-årige konge kommer ikke til at ligge på den lade side.

 

Men hvad mener du om kongens nye look? Giv din mening her

 

Kongen gav en varm - men meget skægget - modtagelse i lufthavnen

 

Begge de spanske royale overhoveder tog imod emiren og hans hustru

 

Konge, kronprins, emir og hustruer poserer for kameraet inden gallamiddagen i går

 

Også ministerpræsident Zapatero kiggede forbi og hilste pænt på emiren og de kongelige

 

Og hollywoodstjernen Antonio Banderas var med til galla sammen med sin hustru, Melanie Griffith, og bukkede det bedste, han har lært

 

Kong Vildmand holdt tale for forsamlingen

 

Indholdet i emirens tale fanger vist kun Zapateros opmærksomhed...

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software