Endnu et spansk flyselskab konkurs
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/05/2012 - 12:10

Penge & Forbrug Turisme
Det spanske flyselskab, Mint Airways, der blandt andet fløj for en række nordiske charterselskaber, er gået konkurs. Det er den tredje europ
Det spanske flyselskab, Mint Airways, der blandt andet fløj for en række nordiske charterselskaber, er gået konkurs. Det er den tredje europæiske luftfartskonkurs i maj.
Fløj for andre
Mint Airways blev stiftet for knap tre år siden og opererede to Boeing 757-fly på de såkaldte ”wetlease-kontrakter” for en række charter- og ruteselskaber, heriblandt nordiske selskaber som TUI-fly Nordic og Novair, der begge flyver for danske charterselskaber.
Hvis et flyselskab pludselig mangler et fly og må have assistance udefra, står wetlease-selskaberne klar i kulissen.
De spanske lavprisselskaber Vueling og Spanair var også blandt Mint Airways’ kunder. Spanair gik selv konkurs i januar i år. Den konkurs og den generelle økonomiske krise i Spanien betød mindre aktivitet for selskabet, og det var medvirkende til selskabets endeligt.
Selskabets endelige Waterloo blev et mislykket forsøg på at få en ny investor ombord.
Dramatisk måned
Konkursen er den tredje luftfartskonkurs i Europa i maj måned. Kun tre dage inde i maj smed danske Cimber Sterling som bekendt håndklædet i ringen, og for en uge siden var det Cimber’s søsterselskab Skyways, der indgav konkursbegæring.
Dermed bliver maj måned den mest dramatiske på konkursfronten i Europa i år.
Tidligere i år er europæiske selskaber som Cirrus Airlines og ungarske Malev også gået konkurs.
Kan måske også interessere dig
Lufthavnsture bliver markant dyrere efter kontroversiel snig-ændring
Lusket prisstigning på 30 procent på taxikørsel i Málaga.
Hård medfart af FN-topmødet: “Det er skuffende″
“Sevilla-forpligtelsen″ er ratificeret af 192 lande med USA’s markante fravær.
Træer i festtøj
WEEKEND: Lige nu kan du få dig en ekstra fin oplevelse, når naturen tager gallatøjet på. De blomstrende mandeltræer giver den gas på denne årstid, og showet kan mange steder også nydes fra bilen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.