Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Eufori i går - ny glæde i dag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/01/2011 - 11:54

Penge & Forbrug


Gældskrise, gældskrise og hvorfor ikke mere gældskrise? De finansielle spekulanter har haft travlt med at tale dårligt om Spaniens og Portug...

Gældskrise, gældskrise og hvorfor ikke mere gældskrise? De finansielle spekulanter har haft travlt med at tale dårligt om Spaniens og Portugals økonomi. Hvorfor? Svaret er enkelt: For at kunne opnå de højst mulige renter og forsikringspræmier i forbindelse med køb af de nye statsobligationer i begge lande.

 

Kunne godt selv

I går snød Portugal spekulanterne og klarede sig fint gennem auktionen, hvor landet fik solgt for i alt 1.250.000 millioner euro med en overtegning på 3,2 gange. Renten på de 10-årige blev 6,72 procent, hvilket var lavere end de spåede 7 procent - men højere end ved den sidste auktion sidste år. De 5-årige fik en rente på 5,40 procent.

Den gode stemning spredte sig straks til børsen i Madrid, hvor aktieindekset, Ibex 35, i går steg med hele 5,42 procent - den største stigning siden maj sidste år. I morges steg indekset yderligere med en procent.

 

Glæden – og lettelsen - i dag

I dag kom turen så til Spaniens første auktion over statsobligationer i år. Målet var at sælge for mellem to og tre milliarder euro fem-årige obligationer. Der blev solgt for i alt 2,998 milliarder, der tillige blev overtegnet 2,1 gange.

Renten blev på 4,59 procent; næsten et procentpoint højere end i november sidste år, hvor renten blev 3,6 procent. Men denne gange var efterspørgslen større. I november var overtegningen på 1,6 gange.

 

Reaktionen er positiv, da den fem-årige rente lå højere op til auktionen. Renten falder 16 basispoint efter offentliggørelsen til 4,6 pct. - altså lidt over den endelige auktionsrente.

Den toneangivne 10-årige faldt samtidig omkring 10 basispoint til 5,33 pct.

Umiddelbart efter auktionsresultatet steg Ibex 35 yderligere 1,8 procent og passerede indeks 10.300.

 

Fjer i hatten

Den succesrige auktion er en fjer i hatten til regeringen, der gør talen om en spansk redningspakke til skamme. Markedet har tillid til den økonomiske genopretningsplan, som regeringen offentliggjorde den 2. december sidste år.

 

Klik her for at læse artiklen herom: Arvesølvs-salg, skattelettelser og nye job

 

Samtidig er Spanien i den favorable situation, at op mod halvdelen af statsgælden er finansieret i spanske banker, hvilket reducerer afhængigheden af udenlandsk kapital.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.