Europas største,stikkende have er åbnet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/03/2011 - 11:38
Turisme
Landsbyen Casarabonela i naturområdet Sierra de las Nieves slår i dag dørene op for Europas største botaniske have med kaktusser.
Landsbyen Casarabonela i naturområdet Sierra de las Nieves slår i dag dørene op for Europas største botaniske have med kaktusser.
Lørdag blev haven officielt indviet med fint besøg af bl.a. den andalusiske turistminister, Luciano Alonso.
Jardín Botánico de Carctus 'Mora i Bravard' ligger i udkanten af byen, og på det 8.000 kvadratmeter store område er der over 2.500 kaktusser og andre stikkende vækster fra ørkener i fjerne lande som USA og Mexico.
Samlingen tilhører oprindeligt ægteparret Mora i Bravard, der benyttede deres landsted på Mallorca til at plante flere tusinde kaktusser fra hele verden. De besluttede i 1995 at donere samlingen til Casarabonela Kommune, som siden da har haft de mange kaktusser i pleje.
Den botaniske have er indrettet i fire afdelinger. Den udendørs sektion har de vækster, der kan modstå nattefrosten i bjergområdet. I store drivhuse gror kaktusser, som behøver særlige klimatiske forhold. Desuden har kommunen, der står for driften, lavet et informationscenter om naturområdet Sierra de las Nieves.
Det tager omkring en time at køre de 45km fra Málaga til Casarabonela.
Jardín Botánico de Cactus ' Mora i Bravard
Finca Cantarranas
Crta. MA 404
Casarabonela
Telefon 952 456 757
Åbningstider: Tirsdag – søndag kl. 9:30 – 18:00, lukket mandag.
Entré: 4 euro (det koster 3 euro frem til den 10. april)
Få mere information og kørselsvejledning på: www.cactuscasarabonela.uma.es
Kan måske også interessere dig
Rigtig go’e grunde til at besøge Madrid i efteråret
Den smukke hovedstad er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Forsvarsminister Margarita Robles: ″Der er en reel trussel″
Erklæringen kommer efter et forsøg på at forstyrre GPS'en på hendes fly til Litauen.
Gaudís hemmelige perle i de smukke catalanske bjerge
Landsby med historie, årstider og natur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















