EUs domstol ophæver Carles Puigdemonts parlamentariske immunitet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/07/2023 - 10:49

Samfund og Politik
Nyt kapitel i Carles Puigdemonts retslige forløb.
EUs Ret, GC, har besluttet at ophæve immuniteten for den tidligere præsident for Generalitat i en kendelse, der blev offentliggjort onsdag, og som repræsenterer et nyt tilbageslag for én af lederne af “processen”. Den ophæver også immuniteten for de tidligere ministre Clara Ponsatí og Toni Comín. På den måde bekræfter EU-Retten Europa-Parlamentets beslutning.
Desuden åbner dommen døren for, at højesteret i Spanien kan udstede en ny europæisk arrest- og overdragelses-ordre - tidligere var det en europæisk arrestordre - så de kan blive stillet til ansvar i Spanien. Derved vil dommer Pablo Llarena kunne genaktivere den, når han finder det passende, selv om sagen her ville være af en anden størrelsesorden, da den ville falde ind under det belgiske retssystem og ikke EUs retssystem.
Puigdemont har nu to måneder til at appellere, og derefter har EU-Domstolen yderligere seks måneder til at tage stilling.
Den tidligere præsidents advokat, Gonzalo Boye, lægger ikke skjul på, at han vil forlænge processen så længe som muligt, da han også kan gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det er nødvendigt, og på denne måde kan han nå frem til 2026.
- Intet er færdigt, tværtimod. Vi vil appellere, og vi vil forsvare alle vores rettigheder til det sidste, skrev Carles Puigdemont på sine sociale netværk få minutter efter, at han havde hørt afgørelsen.
Kan måske også interessere dig
Er det her korruption?
Spanske banker betaler op til 1.500 euro til kunder for at tilmelde deres venner.
Ny platform samler Spaniens udfordrende aktivitetstilbud
Over 1.000 oplevelser, hvis du eksempelvis er til drageflyvning, rafting, canyoning ballonflyvning etc.
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.