Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fængsel for klaverspil

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/11/2013 - 11:29

Krimi og katastrofe


Talentfuld ung spansk pianist med en drøm om at blive koncertmester risikerer nu syv år bag tremmer. Forbrydelse: hun har spillet på klaver.

Talentfuld ung spansk pianist med en drøm om at blive koncertmester risikerer nu syv år bag tremmer. Forbrydelse: hun har spillet på klaver.

 

Anklagemyndigheden i kvindens hjemby Puigcerdà i Girona i det nordøstlige Spanien kræver 28-årige Laia M. idømt syv et halvt års fængsel for støjgener samt fire års forbud mod at spille klaver.

 

Sagen er funderet i klager fra Laias naboer, der hævder, at de har lidt psykiske skader på grund af konstant larm fra lejligheden, hvor Laia i årene fra 2003 til 2007 studerede musik og spillede klaver otte timer om dagen, fem dage om ugen.

 

I den periode øvede den unge kvinde sig ihærdigt for at blive professionel pianist.

 

Tæt på voldeligt sammenstød

Som tiden gik eksklarede konfrontationerne mellem Laias familie og naboerne, der klagede over den konstante klimpren fra lejligheden, og politiet måtte flere gange gribe ind for at forhindre, at det kom til decideret håndgemæng.

 

Nabo Sonia B, der står bag sagsanlægget, hævder, at støjen gav hende angst og stress og havde en så negativ indvirkning på hendes graviditet, at hun og hendes familie til sidst besluttede at flytte. Hun kræver økonomisk kompensation.

 

Ud over fængselsstraf kræver anklageren også udbetaling af erstatning til ofrene, samt et fireårigt forbud mod at spille klaver.

 

Helt kuk-kuk

Laias forsvarer kalder kravet fra anklagemyndigheden for ”helt ude af proportioner” og peger på en række modstridende oplysninger i sagen.

 

Forsvareren hævder blandt andet, at Laias forældre lydisolerede værelset og gjorde alt muligt for at reducere støjen.

 

Laia M. tager det meget roligt og siger, at ”god musik har en positiv indvirkning”, og at det nu slår igennem i retten.

 

Laia begyndte allerede at spille klaver som seks-årig, og hun går netop nu benhårdt efter en karriere som professionel koncertmester i Italien.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.