Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Får Laudrup sparket?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 21/09/2011 - 11:10

Sport & hobby


Den lokale avis Mallorca Diario mente, at et nederlag til Villarreal i kampen tirsdag aften kunne udløse en fyreseddel til danskeren. Og Laudru...

Den lokale avis Mallorca Diario mente, at et nederlag til Villarreal i kampen tirsdag aften kunne udløse en fyreseddel til danskeren. Og Laudrups nederlag på 0-2 var ikke til at tage fejl af. Nu ligger hans hold som nr. 14 i La Liga med kun tre point efter fire kampe.

 

Kampen afslørede igen Mallorcas akutte angrebsproblem, hvor Laudrup virkelig mangler en mand, der kan skabe det uventede og sætte gang i målscoringen.
Ganske vist fik Mallorca sendt bolden i nettet i anden halvleg, men målet blev lavet i klar offside-position, og blev derfor korrekt annulleret.

 

Åben konflikt

Laudrups krig foregår med klubbens enevældige sportsdirektør, Lorenzo Serra Ferrer, der også er storaktionær og vicepræsident. Laudrups og hans forhold har længe været på frysepunktet.

 

Efter lørdagens kamp mod Málaga, hvor Mallorca tabte 1-0, skrev avisen Mallorca Diario, at sportsdirektøren i alles påsyn luftede sin utilfredshed med Laudrup med skrig og skrål.

 

For et par uger siden lod Laudrup følelserne få frit spil, da han offentligt kritiserede klubbens manglende kontrol over køb og salg af spillerne. Blandt andet har han kritiseret manglen på dygtige spillere i angrebet.

 

Laudrup sagde i den forbindelse, at udmeldingen var udtryk for længere tids frustration, og på spørgsmålet om, hvor længe han havde tænkt sig at blive i klubben, svarede han:

- Jeg er her jo nu, og det er det vigtigste. Jeg har ikke lovet nogen noget.

 

Måske skæbnedagen

Søndag møder Mallorca Real Sociedad på hjemmebanen Iberostar Estadio. Hvis ikke der sker noget før, så kan et nyt nederlag søndag godt sende Laudrup væk fra den populære ferieø.

 

Stillingen i La Liga tirsdag den 20. september


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.