Første sne i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/01/2012 - 12:43
Vejr og natur
Selv om vinteren ikke varede længe, lå der i går et let lag sne mange steder i Málaga Provinsen. I Antequera, Ronda og på flere bjergtoppe ...
Selv om vinteren ikke varede længe, lå der i går et let lag sne mange steder i Málaga Provinsen. I Antequera, Ronda og på flere bjergtoppe i La Axarquía faldt der nogen sne, og det fik mange til at benytte lejligheden til at tage en tur op i bjergene.
Mandag faldt den første sne i El Torcal, hvor bjergformationerne blev dækket af et fint lag is og sne.
Faren for glatføre fik de lokale myndigheder til at spærre for trafikken på A-7075 på strækningen mellem Antequera og nabokommunen Villanueva de la Concepción.

De tykke vinterfrakker er et must i bjergene ved Ronda
Der faldt også sne i bjergområderne i Villanueva del Trabuco og Villanueva del Rosario, mens man kunne se snefnuggene falde i Archidona og Villanueva de Tapia – men her blev sneen dog ikke liggende.
På de højeste bjergtoppe i Ronda som Puerto del Viento i 1.190 meters højde og flere steder langs landevejen til San Pedro Alcántara lå der sne, og det fik mange kyst-beboerne til at køre en tur i bjergene.
I flere byer i de indre egne i Málaga Provinsen er nattemperaturen faldet til fem grader, mens den ikke kommer meget over de ti grader om dagen.
Kan måske også interessere dig
Citronen presses: Lavere løn for de fleste fra næste år
Stigende antal pensionsmodtagere lægger pres på det offentlige.
Bjergby med dybe rødder i Córdobas nordlige bjerge
Den oversete perle i Los Pedroches.
Når vi skal passe barnebarnet
VIDEO: Du kender sikkert den dér med at skulle finde på. Og det duer ikke rigtigt at spise af med en is hver gang…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















