Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Oversvømmelser i Valencia Regionen

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 29/09/2025 - 09:24

Vejr og natur

Lidt i nord og på Balearerne.

Varsler om perioder med kraftig vind ved den cantabriske kyst, Ampurdán og Almerías kyst. 

Der advares også om lokalt kraftig regn i den østlige del af områderne langs Det Cantabriske Hav.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

En Atlanterhavsfront forventes at krydse halvøen, og det betyder overskyet himmel fra de tidlige timer over centrum, den sydlige tredjedel og øerne samt nedbør i dele af Andalusien og Strædet, men vi kan heller ikke udelukke spredt nedbør i de centrale bjerge. Der er dog generelt tendens til at aftage efterhånden. 

Når fronten er smuttet, ventes overskyet himmel over den nordlige tredjedel og spredt nedbør det cantabriske område, det nordlige af De Iberiske Bjerge, Pyrenæerne og det nordøstlige Catalonien. Det vil generelt have tendens til at aftage mod slutningen af dagen undtagen i det østlige af områderne langs Det Cantabriske Hav, hvor lokalt kraftige byger ikke kan udelukkes længst mod øst. 

I resten af landet bliver det overskyet i perioder, men ellers letskyet til klart. 

På De Kanariske Øer forventes der overskyet himmel i perioder i nord, hvilket kan give let regn, og ellers letskyet til klart over resten af øerne.

Temperaturerne forventes at falde over stort set hele linjen, undtagen på De Kanariske Øer og i dele af det sydlige Middelhavsområde, hvor de kun ændrer sig lidt. Svag frost er sandsynlig i Pyrenæerne.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Skyet himmel med let nedbør i de indre egne i løbet af dagens første halvdel, men efterhånden letskyet om eftermiddagen. Morgentåge i bjergene. Faldende temperaturer, dog lokalt uændrede minimumstemperaturer. Dermed lander vi på 24 til 27 grader og 15 til 20 i nat.

Gran Canaria

Indledningsvis skyet i nord, men ellers letskyet fra middagstid og fremefter. På resten af øen letskyet til klart. Minimumstemperaturerne er svagt stigende inde i landet, men ellers kun små ændringer. så vi ligger på 22 til 25 grader.

Alicante-provinsen

Stormen Gabrielle truer den østlige og sydlige del af halvøen, især Catalonien og Valencia, hvor der er udsendt rød alarm for voldsomme regnskyl i de kommende timer med nedbørsmængder, der kan overstige 200-250 liter pr. kvadratmeter i løbet af episoden. Konkret er der »ekstraordinær fare i provinserne Tarragona, Castellón og Valencia på mandag«, har det statslige meteorologiske institut (Aemet) oplyst.

Den valencianske regerings beredskabscenter sendte søndag kl. 15.28 en Es-Alert-besked til befolkningen med en advarsel til mobiltelefoner om risikoen for oversvømmelser på den nordlige kyst af Castellón og kysten af provinsen Valencia. Mere end 60 kommuner i den valencianske region har aflyst undervisningen mandag samt ikke-væsentlige aktiviteter, hvilket har tvunget myndighederne til at iværksætte særlige foranstaltninger.

Også i regionerne Montsià, Baix Ebre og Terra Alta i Tarragona, i Ebro-deltaet, sendte civilforsvaret en besked til mobiltelefoner, hvor de bad beboerne i disse områder om ikke at forlade deres hjem og ikke nærme sig floder og vandløb. Søndagens kraftige regn har også efterladt oversvømmede gader og mere end 100 hændelser i Zaragoza, hvor det ikke kan udelukkes, at det vil fortsætte med at regne i de kommende timer.

Faldende temperaturer til 26 til 28 grader og 15 til 20 i nat.

Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.