Luften er giftig
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/12/2013 - 11:09
 
    Vejr og natur
	Storby har i flere dage være indhyllet i en tåge med syv gange så store mængder giftig gas som tilladt.
Storby har i flere dage være indhyllet i en tåge med syv gange så store mængder giftig gas som tilladt.
Svag vind og stabilt højtryk er en farlig cocktail for spanske storbyer, der er plaget af stigende forurening.
Smog-alarmen er derfor gået i Barcelona, hvor myndigheder advarer indbyggerne mod den dårlige luftkvalitet.
Byen har gennem flere dage har været indhyllet i en giftig grå tåge, og niveauet for giftige gasarter i luften har siden den 4. december ligget på syv gange EU's tilladte grænseværdier, siger en talskvinde for den catalanske selvstyreregering.
Smog er ikke sundhedsskadelig
Hun tilføjer dog, at den ekstraordinært store mængde gasser ikke truer menneskers sundhed.
Da tågen helt havde tilsløret byens skyline, udstedte regeringen en advarsel til borgerne i et forsøg på at nedbringe forureningen.
Advarslen beder borgerne om at sænke farten i trafikken og om at benytte offentlig transport i stedet for egen bil.
Det er et stabilt højtryk og fravær af vind, der forhindrer spredning af de farlige gasarter væk fra byen.
Bil-os farligere end antaget
Advarslen kommer bare en dag efter offentliggørelsen af en storstilet undersøgelse i The Lancet, der viser, at langvarig indtagelse af de sod- og støvpartikler, der findes i trafik-os og i røgudledningen fra fabrikker, er langt farligere end tidligere antaget.
Barcelona har 1,6 millioner indbyggere og tiltrækker hvert år millioner af turister, og det betyder at byen har den tætteste koncentration af biler i hele Europa.
I tilfælde af langvarige højtryk og svag vind bliver forureningen og udledningen fra bilerne fanget af de omkringliggende bjerge.
Smog-varslet varer til torsdag, hvorefter der skulle komme lidt mere vind.
	
	 
Kan måske også interessere dig
- Jonas fejret i P-kælder - Tinder-svindler endelig anholdt - Verdensmester i … smerte - Ingen Spanien i Eurovision med Israel 
 Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
- Granadas ældste romerske oliventræer troner endnu 
 Levende historie i Valle de Lecrín.
- Gratis spa-oplevelser året rundt 
 WEEKEND: Når vinteren er her, er et bad i det fri måske ikke lige det, der trækker mest. Men der findes varme, naturlige bade flere steder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















