Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fastfood gør dig psykisk syg

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/04/2012 - 11:52

Sundhed & sygdom


Skær ned på fastfood-forbruget og undgå depression. Det er hovedpunktet i ny spansk forskning, som netop er blevet offentliggjort.

Skær ned på fastfood-forbruget og undgå depression. Det er hovedpunktet i ny spansk forskning, som netop er blevet offentliggjort.

 



Der er nu endnu en grund til at droppe den hurtige, usunde mad. Forskningsresultater fra universiteter i Las Palmas på Gran Kanaria og Granada viser, at personer med et stort fastfood-forbrug har helt op til 51 procent større risiko for at blive ramt af en depression end andre.
 

- Jo mere fastfood du spiser, jo større er risikoen for depression, siger Almudena Sanchez-Villegas, der ledede undersøgelsen.
 

Drop fastfooden helt

Undersøgelsen viste desuden, at de deltagere, der spiste mest fastfood og bagværk, ofte var singler, mindre aktive og havde dårligere kostvaner end deltagerne med et lavt forbrug. Samtidig arbejdede de i gennemsnit mere end 45 timer om ugen og var ofte rygere.
 

- Selvom du kun spiser små mængder fastfood, øger det stadig risikoen for at udvikle en depression, påpeger Sanchez-Villegas.
 

Hun anbefaler, at fastfood i stedet bliver erstattet af frugt, nødder, fisk, grøntsager og olivenolie.
 

Mange bliver ramt

Undersøgelsen omfattede 8.964 deltagere, som aldrig var blevet diagnosticeret med depression eller havde taget antidepressiv medicin. De blev i gennemsnit fulgt i seks måneder.
493 blev i løbet af denne periode enten ramt af en depression eller begyndte at tage antidepressiv medicin.
 

Depression rammer årligt 121 millioner mennesker verden over.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.