Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

FCK vs Barcelona

Skrevet af Pia Bruun, fre, 27/08/2010 - 11:31

Sport & hobby

FC København trak FC Barcelona sammen med Rubin Kazan og Panathinaikos, da der torsdag aften i Monaca blev trukket lod til gruppespillet i Champio...

FC København trak FC Barcelona sammen med Rubin Kazan og Panathinaikos, da der torsdag aften i Monaca blev trukket lod til gruppespillet i Champions League.

Den spanske sportsavis Marca levner ikke FCK mange chancer for at chokere de højt betalte stjerner Catalonien:

”Lodtrækningen til Champions League bød ikke på nogen ubehagelige overraskelser i Barcelonas pulje. Holdet er kommet i en let pulje med Panathinaikos, FC København og russiske Rubin Kazan”, skriver avisen.

Barcelona er ifølge avisen det spanske hold, der er kommet i den letteste pulje.

Alle spanske klubber har mulighed for at avancere til slutspillet. Guardiolas tropper kommer som de eneste ikke op mod et egentligt europæisk storhold i gruppespillet. Der bliver dog mulighed for, at holdet kan revanchere sig for de fire tabte point mod Rubin Kazan i sidste års gruppespil.

Hvad angår FC København bliver Barcas største problem nok, at kampene afvikles i temperaturer, der ikke huer de spanske spillere, lyder det i en kort analyse af Barcelonas chancer.

FC Barcelona nåede semifinalen i sidste års turnering og vandt ”pokalen med de store ører” i 2009.

FC København har en gang tidligere kvalificeret sig til gruppespillet i Champions League. Det skete i 2006, hvor holdet i Parken besejrede både Celtic og mægtige Manchester United.


Kilde: http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/udenlandsk_fodbold/championsleague/article1397660.ece#ixzz0xnKqo9sd

Kan måske også interessere dig
  • Børnenes største dag
    WEEKEND: Snart fejrer spanierne jul, når kongerne kommer med gaver og med en helt særlig julekage. Normalt fejres det også med imponerende optog, men under en pandemi må man tænke kreativt.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.