Fedt, på den dovne måde
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 30/05/2013 - 07:00

Sundhed & sygdom
Olivenolie, frisk fisk og nyhøstede grøntsager. Middelhavskost er så sundt, så sundt. Eller hvad?
Olivenolie, frisk fisk og nyhøstede grøntsager. Middelhavskost er så sundt, så sundt. Eller hvad?
Det strutter ikke ligefrem af sundhed i den spanske middelhavskost – snarere tværtimod. Ernæringseksperter mener at den traditionelle middelhavskost er en myte, og at gennemsnits spanieren spiser alt for meget mad med et højt indhold af mættet fedt og kulhydrater.
Den usunde kost har sat sig på sidebenene. Fedme er et stigende problem og næsten halvdelen af alle spanske børn er overvægtige. Meget bedre ser det ikke ud for landets voksne, hvor seks ud af ti slæber rundt på alt for mange overflødige kilo. Det fremgår af nye oplysninger fra Sundhedsministeriet.
Genetiske faktorer spiller en rolle, men det er meget begrænset, lyder det fra ernæringseksperter.
Diætister argumenterer, at kun fem procent af alle sager om fedme eller overvægt skyldes helbredsproblemer. I de resterende 95 procent af tilfældene er folk overvægtige, fordi de spiser forkert og for meget, imens de sidder alt for stille.
Men på trods af de mange sager om overvægt, er der også et stort antal mennesker, der lider af underernæring. Og her skyldes det ikke mangel på mad, men ganske enkelt en dårlig balance af vitaminer og mineraler.
Og på trods af det solrige middelhavsklima, mangler gennemsnitsspanieren D-vitamin, som er afgørende for, at kroppen til at optage calcium.
Eksperter anbefaler at være ude i solen i mindst 15 minutter om dagen, selv når det er koldt og overskyet. Mangel på sol er nemlig årsag til 80 procent af alle tilfælde af mangel på D-vitamin, mens kun 20 procent skyldes mangel på vitaminet i kosten.
Ifølge lederen af biomolekylær biologi på Granadas Universitet, Ángel Gil, har Spanien helt droppet den traditionelle middelhavskost med frugt, grøntsager, salater, bælgfrugter, olivenolie og fisk til fordel for fed, friturestegt fastfood og masser af kulhydrater.
Kan måske også interessere dig
Spanien forbliver verdensledende inden for organdonation og transplantation
Rekordhøj aktivitet i 2024 med to procent stigning i globale transplantationer.
Hvordan tænker og føler rejsende om hjælp fra AI-assistenter til planlægningen?
Den seneste analyse fra Booking.com afslører både begejstring, tøven og regionale forskelle i forbrugernes holdning til AI (kunstig intelligens).
Lad romantikken blomstre i Madrid
Valentines banker på, men her er sager, du kan gøre hele året.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.