Fem døde i sneen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/03/2014 - 11:36
Vejr og natur
Seks personer har i weekenden mistet livet på de sneklædte, spanske bjergskråninger. Tre bjergbestigere – to mænd og en kvinde – omkom i...
Seks personer har i weekenden mistet livet på de sneklædte, spanske bjergskråninger. Tre bjergbestigere – to mænd og en kvinde – omkom i går, efter at de styrtede 450 meter ned.
De tre, der betegnes som erfarne bjergbestigere, var ved at bestige bjerget Cuerno del Almanzor i Gredos, Ávila, da de styrtede ned i slugten.

Redningspersonalet skal til at bjerge ligene
Klokken 13:47 i går modtog alarmcentralen i Castilla y León et opkald fra en bjergbestiger, som fortalte, at han kunne se, at tre personer var styrtet ned under den sidste etape inden toppen af det 2.592 meter høje bjerg.
Vidnet siger, at de tre var sikret ved hjælp af deres udstyr, og at de var erfarne bjergbestigere.
Der blev sendt en helikopter til stedet, men alle tre var omkommet under styrtet.

Ulykken er sket meget nær det sted, hvor to andre bjergbestigere omkom lørdag eftermiddag. De to bjergbestigere styrtede ned i La Araña. Og der var faktisk også en sjette dødsulykke denne weekend. En kvinde styrtede i døden, da hun var på snevandring i Canfranc i Huesca i det nordlige Spanien.
I alt har 225 personer mistet livet under bjergbestigning i Spanien i løbet af de seneste ti år.
Kan måske også interessere dig
Bøde på 205.949 euro for ulovlig ferieboligudlejning
Myndighederne skruer bissen på.
Spaniens største bystrand - Dramatisk stigning i bådflygtninge - Verdens højeste hængebro
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Vikingernes festlige invasion med dansk indblanding
Galiciens unikke vikingefestival blander historie, kultur og festligheder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















