Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fest og farver i Torrevieja

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/02/2022 - 11:00

Rejser & oplevelser

OPLEVELSE: I går gik den store karnevalsparade gennem Torrevieja, Alicante, og det var noget af et tilløbsstykke.

For første gang siden pandemien stak en stor, fed pind i hjulet på al festivitas, var der i går masser af mennesker på gaden til Torrevieja.

Søndag var nemlig tid til den store karnevalsparade i Torreviejas gader.

Sidste år blev karnevallet i Torrevieja erklæret for af et arrangement af stor turistmæssig interesse af de regionale myndigheder, så der er noget ekstra at fejre denne gang. 

Og i går blev gaderne så igen fyldt med unge og ældre i farverige og fantasifulde kostumer, mens tusindvis af tilskuere fulgte paraden fra fortovene.

Parade gik fra Plaza de María Asunción via calle Ramón Gallud til calle Orihuela.

Men karnevallet i Torrevieja er ikke nogen endags-forseelse. Det er slet ikke slut.

Karnevalsdanseshowet for voksne finder sted torsdag den 24. februar i det kommunale fritidscenter, CMO, fra klokken 18:00. Og fredag den 25. februar står den på skolebørnsparade ‘El carnaval de los coles’.

Og lørdag den 26. er der aftenparade fra klokken 18, hvor grupper fra andre byer deltager.

Endelig er det kommunale teater den 5. og 6. marts vært for semifinalen og finalen af den nationale konkurrence i Comparsas og Chirigotas.

“Tak til alle jer, som har været involveret i projektet med Rejsemagasinet. En rigtig god idé og en inspirationskilde, som jeg er sikker på, at mange kommer til at værdsætte”

"Det var dog en helt fantastisk rejsebog, I har lavet til os. Lige til at sidde og drømme over..."

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.