Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Filmede tortur på hvalp og lagde det på nettet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/02/2011 - 11:54

Krimi og katastrofe


Kriminalpolitiet jager i øjeblikket intensivt bagmanden til en ekstremt voldelig video, der er blevet lagt ud på nettet. Sagen er så uhyggeli...

Kriminalpolitiet jager i øjeblikket intensivt bagmanden til en ekstremt voldelig video, der er blevet lagt ud på nettet. Sagen er så uhyggelig og viser på alle måder en psykopat i aktion.

 

Den op-loadede video varer i 19 minutter, men hele seancen stod på i 11 timer.

 

I 11 timer pinte, torturerede og skamferede gerningsmanden en to måneder gammel hundehvalp for til sidst at dræbe den. Hunden hed Schnanzi.

 

Vil dræbe 94 hvalpe mere

Vi vil spare vores læsere for yderligere bestialske detaljer i videoen, der nu er blevet fjernet fra nettet. Manden oploadede videoen d. 3. februar på sin blog. Han er endnu ikke identificeret, men IP-adressen indgår allerede i politiets bevismateriale. Sagen kom frem, da dyreværnsforeningerne Adana og Fapaex fra Extremadura opdagede videoen og straks politianmeldte sagen. Begge grupper har med forfærdelse fortalt om, hvordan videoen jo allerede er blevet spredt ud på internettet. I videoen kunne man høre gerningsmanden prale af, hvordan brugerne på nettet nu ”kunne beundre hans værk”, og at han desuden har planer om at dræbe ”94 andre hundehvalpe på samme måde”.

 

Mange brugere på nettet blev naturligvis dybt forargede og forfærdede over videoen og kommenterede hans video i skarpe vendinger. Til det har psykopaten svaret: ”Jeg sidder her og venter på, at min gravide tæve skal føde ni sunde hvalpe i slutningen af denne uge. Én efter én vil jeg dræbe alle ni på samme måde”.

 

Kom an, grønskollinger

Og i videoen truer psykopaten også endog i en meget konkret grad rettet mod borgere i Badajoz-området i Extremadura: ”Jeg skal nok få ram på alle jeres kæledyr, når I er uopmærksomme”.

Ligeledes udfordrer han politiet til at få fat på ham, før han slår ihjel igen: ”Jeg er en kriger – det må I ikke glemme. I skal ikke holde jer tilbage. Kom og red de uskyldige hvalpe, der ikke engang er født endnu. Vil I have min adresse? Find pen og papir frem, grønskollinger. Jeg bor på et hjørne ved Calle Violeta og Buganvilla - lige bag ved børnehospitalet. Når I har lyst, skal I være velkomne”.

 

Og politiet tager oplysningen meget seriøst. I netop det område er der nemlig blevet fundet to lemlæstede hvalpe inden for de seneste to år.

 

Meget selvsikker

Adana-foreningen har fået analyseret mandens sprog, og bortset fra nogle enkelte variationer, så taler han perfekt spansk. Hans sprog og tale indikerer, at han er meget sikker på sig selv. Den adresse han opgiver er enten usand eller unøjagtig da ”hjørner ved disse gader” er byggeri på den ene side og en klinik på den anden. Desuden ligger klinikken omringet af mange huse, og ingen af naboerne har bemærket noget usædvanligt.

Derfor har politiet rettet henvendelse til nærliggende dyrlægeklinikker, barer og butikker og bedt alle om at være særligt opmærksomme, og er i den forbindelse kommet med særlige kendetegn: I videoen er torturbødlen iklædt militær-tøj og -støvler og i baggrunden kan man se en kørestol.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.