Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Finans: den går ikke!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/07/2012 - 10:25

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Positive tal fra USA, spanske aktier når højeste niveau siden april, og Rompuy revser Finland og Holland.

Positive tal fra USA, spanske aktier når højeste niveau siden april, og Rompuy revser Finland og Holland.

 

Wall Street

Stigninger hele vejen rundt: Dow Jones gik op med 0,56 procent til 12.943,82, S&P med 0,62 procent til 1.374,02, og Nasdaq med 0,84 procent til 2.976,08.

USA rystede chokket af sig efter det dårlige ISM-indeks, og steg på opløftende tal for bilsalget og en bedre end ventet udvikling i de amerikanske fabriksordrer.

Tirsdag var en forkortet dag op til Uafhængighedsdagen i dag, hvor markedet holder helt lukket.


Københavns Fondsbørs

C20 steg med 1,52 procent til 458,25.

Sammen med de øvrige europæiske og globale aktiemarkeder fortsatte København med mandagens gode takter. EU-topmødet har – indtil videre – givet markedet substans.

Bedst gik tirsdagen for FLSmidth med en stigning på 3,77 procent og for A.P. Møller - Mærsk B med 3,66 procent. Vestas danne bunden med et fald på 0,57 procent.

Kl. 10:00 i dag ligger C20 til en stigning på 0,37 procent.


Madrid

IBEX35 steg med 1,34 procent til til 7.219,50 – det højeste niveau siden april.

Markedsrenten på den 10-årige statsobligation sluttede i 6,25 procent.

Kl. 10:00 i dag var IBEX35 faldet med 0,57 procent.


Brentolien

Er steget godt 1 dollar til 99,54 pr. tønde.


Euro/dollar

Er svækket lidt til 1,2579.


Aktuelt

EU-præsident Herman Van Rompuy insisterer på, at alle EU-landene respekterer de beslutninger, der blev truffet på topmødet seneste torsdag og fredag. Det sker efter Finlands og Hollands trusler om at blokere for beslutningerne. - Vi har vedtaget beslutningerne i fællesskab, og vi skal opfylde dette kompromis, sagde præsidenten i går under en debat i Europa Parlamentet.

 

Dramaet i Barclays Bank er på vej til at bringe stribevis af afsløringer om den pilrådne banksektor. Ifølge de seneste oplysninger har ledelsen i Barclays fået OK fra den britiske centralbank, Bank of England, til at manipulere med udlånsbankers soliditetsgrader. Sagen behandles i dag i det britiske parlament og ventes at kunne udvikle sig en vidtforgrenet skandale. Som finanscentrum har banker i London ikke kun 'handlet' med andre britiske banker men også med stribevis i udlandet, som kan blive draget ind i skandalen.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.