Kurs mod det ukendte Spanien

PrintPrint Share this
Ta' med til nogle rigtige perler

Spanien er fyldt med hyggelige perler af landsbyer rundt omkring, og der er et hav af steder, der bør opleves – specielt hvis du nu alligevel er i nærheden. Spanien i Dag tager dig med til et par af dem her, og en læser fortæller, hvorfor hun har kastet sin kærlighed til præcis sit område.

 

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere

 

Santillana del Mar, Cantabrien

Byens historie går helt tilbage til det ottende århundrede, da en gruppe munke kom slæbende med relikvier af en helgen, der havde lidt martyrdøden i Lilleasien, og satte dem her. Således opstod der her en helligdom, som gav anledning til en bosættelse, der blev opkaldt efter navnet på denne martyr, Sankt Illana - Santa Juliana Santillana – som siden er blevet til Santilla.

 

Det gamle koster, der er et af landets største

 

Stedet voksede takket være klosteret, som i sin storhedstid blev udnævnt til kollegium og et af det mest betydningsfulde af sin slags i Spanien.

 

Byens gamle gader er alle belagt med gamle, toppede brosten

 

Byens centrale gader har stadig bygninger med skjolde, torve og paladser fra middelalderen.

 

Smukt facadeparti fra en af de lokale butikker

 

Santillana del Mar ligger i den selvstyrende region Cantabrien på den vestlige kyst af Cantabria og er populært kendt under tilnavnet ”Byen med de tre løgne”, fordi den hverken er hellig, flad eller har hav – selv om dele af kommunen godt nok støder ned til kysten.

 

Byen er kendt for de tre løgne: Hverken hellig, flad eller hav

 

Byen blev erklæret for historisk – og kunstnerisk bevaringsværdig i 1889 og hulen, Altamira, der ligger lige i nærheden, er optaget på listen fra World Heritage Humanidad.

 

Santillana del Mar ligger 30 kilometer fra Santander og har 4.000 indbyggere.

Castrillo de los Polvazares, León

Denne landsby blev oprindeligt anlagt af folk, der kom vandrende med korn, vin, olie og tekstiler i muldyrs-trukne vogne, ”los arrieros”, mellem Galicien i det nordvestlige Spanien og Madrid.

 

Stenhuse og brostens-belagte gader og torve

 

Indbyggerne handlede med mange af de varer, der blev fragtet mellem øst og vest som vin og tørret fisk fra Galicien og pølser og tørrede frugter fra Madrid.

 

Byen er stadig berømt for sine hyggelige restauranter

 

Mange af Castrillo de los Polvazares indbyggere blev rige på at betjene de mange sultne og tørstige handelsrejsende og byggede store imponerende huse, der stadig i dag er yderst velbevarede.

 

Charmende trappeparti op til et af de gamle huse

 

Husene er typisk opført i sten med en stor buet port, der fører ind til en brolagt gårdsplads. Omkring ligger stalde og et stort køkken med pejs og ovn, hvori og -på der blev lavet mad til de tilrejsende.

 

Derfra er der adgang til værelserne på første sal, der blev brugt til overnattende gæster.

 

En af de festlige gårdspladser

 

Landsbyen er meget velbevaret i sin oprindelige stand. Alle huse er bygget af sten, og gaderne er ikke asfalterede, men brolagt. Siden 1980 har Castrillo været erklæret som en historisk- og kunstnerisk bevaringsværdig by, og den ernærer sig i dag primært ved turisme og kunsthåndværk.

 

Castrillo de los Polvazares ligger 50 kilometer fra León og fem kilometer fra pilgrimsbyen Astorga. Den har 80 indbyggere.

La Alberca, Salamanca

Denne lille landsby ligger i det naturskønne Sierra de Francia, og dens historie går tilbage til tiden, inden romerne kom til Spanien. Det viser de forhistoriske rester, der er fundet under byen.

 

Overdådig blomsterudsmykket facade

 

I løbet af ugen ligger store dele af området øde hen, men i weekenderne forvandler La Alberca sig til en turistattraktion, og hovedparten af indbyggerne ernærer sig ved turisme, kunsthåndværk og gastronomi.

 

En af byens smalle, fine gader med sten og bindingsværkshuse

 

I 1940 blev byen erklæret for monumental-historisk bevaringsværdig – i øvrigt den første spanske by, der opnåede denne eftertragtede betegnelse.

 

Kendt for sin helt specielle arkitektur

 

Navnet La Alberca stammer fra det hebræiske ord "bereka", som kombineret med det arabiske "al" bliver til Al-Bereka - eller på spansk 'La Alberca': et vanddepot.

 

Byen er omgivet af floder og bække – deraf navnet

 

La Alberca ligger 75 kilometer fra Salamanca og har 1.200 indbyggere.

Albarracín, Teruel

I provinsen Teruel er Albarracín et 'must', eftersom vi her finder en af de smukkeste landsbyer i Spanien. Intet mindre, simpelthen. En middelalder-by, der har bevaret sine charmerende gader gennem tiderne.

 

En af Spaniens smukkeste middelalderbyer

 

Albarracín er erklæret for ”Nationalt Monument” siden juni 1961 og modtog i december 1996 en førstepræmie for 'Fine Arts' og er i øjeblikket kandidat til et blive udnævnt som en Verdensarv-by på UNESCOs liste.

 

Et kig fra en af de charmende porte

 

Her dominerer de brostens-belagte gader, smukke trapper og gangbroer samt røde murstenvægge med bindingsværk. Hvert hjørne og hvert hus er unikt med bittesmå vinduer og blondegardiner, overdådige altaner i smedejern og udskåret træ – hver detalje er værd at se. Selv de udsmykkede døre og håndtag udformet med små drager.

 

Casa de la Julianeta

 

Albarracín er en af de mest besøgte byer i Aragon, men populariteten til trods er det ikke vanskeligt at finde et charmerende hostal, hotel eller hytte for en enkelt overnatning eller for en weekend. Så er der måske også tid til at udforske bjerglandskabet, der omgiver byen.

 

Efterårsstemning og smukke farver

 

Albarracín ligger i den sydvestlige provins Teruel og har godt 2.000 indbyggere.

Birgits by Barbate

Den sydvestvendte kystkommune Barbate, der ligger på Costa de la Luz i den sydlige Cádiz Provins, er en relativt ukendt perle. I hvert fald blandt mange udenlandske turister.

 

Birgit og John er i Barbate hver dag

 

Hør interview med danske Birgit længere nede

 

Om sommeren valfarter især spanske turister hertil. Specielt folk fra Sevilla og Madrid kommer her for at nyde det klare vand og friske luft midt i den værste sommerhede.

 

Ikke kun turister fristes af en tur på stranden

 

Byen er kendt for sit tunfiskeri og har en stor havn. Men det er nok især de langstrakte strande og den vilde natur, der lokker de fleste til området.

 

Berit ser på fiskere i havnen i Barbate

 

Barbate Kommune er 143 kvadratkilometer og har omkring 23.000 indbyggere. Byen ligger lige ved floden Río Barbate, 64 kilometer fra provinshovedstaden Cádiz.

 

Midt under borgerkrigen fra 1936 til 1939 lykkedes det kommunen at opnå selvstædighed fra nabokommunen Vejer de la Frontera, hvorefter den blev opkaldt efter landets diktator, general Franco.

 

Først den 7. marts 1998 droppede man det noget kontroversielle Franco efternavn på ordre fra den andalusiske regering.

 

Svundne tider fra Francos regime: Barbato anno 1962

 

Barbates historie går langt tilbage. Der er fundet bevis på menneskelig tilstedeværelse i La Janda 300.000 år F. Kr.

 

Ud over selve byen, som er en charmerende fiskerby, byder området på en imponerende natur.

 

Vidtstrakte sandstrande på Costa de la Luz

 

Det vindblæste landskab er domineret af fyrretræer og klipper, som sammen med moser og kystnære skrænter danner naturparken La Brena og marsken i Barbate.

 

De imponerende pinje-træer i La Janda

 

Den imponerende maritime zone går mellem Kap Trafalgar og Cape de Gracia i Tarifa, og det er her turisterne søger tilflugt i tusindtal, når sommervarmen holder sit indtog.

 

Fyrtårnet i Barbate

 

Resten af året ligger Barbate fredeligt hen, og det tiltrækker en del nye tilflyttere som danske Birgit og John, der her har fundet deres paradis langt væk fra Solkystens overfyldte turistbyer.

 

Udsigt fra Birgit og Johns terrasse

 

- Det, vi faldt for, var, at der ikke ret mange turister, siger Birgit til Spanien i Dag og fortsætter:

 

- Hvis vi en dag skal flytte til noget mindre, så bliver det her i området. Vi overvejer slet ikke at flytte til Costa del Sol, siger hun.

 

Gåtur i pinjeskove er også et hit

 

Parret bor i dag i et hus på landet, men er forbi Barbate hver dag.

 

Hør interview

 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque