Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fire børn brændt inde

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/03/2014 - 10:50

Krimi og katastrofe Vejr og natur


Fire små børn er døde i en lejlighedsbrand, og resten af familien er indlagt - heraf én med svære forbrændinger. Det er den værste brandu...

Fire små børn er døde i en lejlighedsbrand, og resten af familien er indlagt - heraf én med svære forbrændinger. Det er den værste brandulykke med mindreårige ofre i de seneste tyve år. Samtidig står store dele af det sydøstlige Spanien i flammer.

 

Almería Provinsen er hærget af en voldsom skovbrand, som har ramt store dele af Naturparken Gatuna i Sierra de Gador. Kort efter klokken 22:30 i aftes modtog alarmcentralen hele 130 opkald fra skræmte borgere, som havde opdaget flammerne.

 

Landevej A-348 ved Alhama de Almería er spærret for trafik på strækningen mellem km 14 og 18. Ilden opstod sent i aftes og har bredt sig til Enix Kommune. Hård vind i området er med til at besværliggøre slukningsarbejdet. Lugten fra røgen er så kraftig, at den kan lugtes helt til Almería By.

 

Video fra branden i Almería:

 

Bilister på motortrafikvejen Autovía del Mediterráneo sagde tidligt i morges, at de var chokerede over omfanget af branden, som her til formiddag hærgede et område tæt ved vindmølle-parken i Enix.

 

Ilden er i løbet af formiddagen kommet under kontrol, men der er endnu ikke noget overblik over omfanget af skaderne, og det brænder fortsat. Der er ingen oplysninger om årsagen til branden, men alt tyder på, at den skyldes menneskelig aktivitet.

 

Søskende fanget i flammerne

Fire små søskende på henholdsvis tre, fem, otte og 12 år har mistet livet under en kraftig brand i en lejlighed i El Vendrell i Tarragona. Fem andre familiemedlemmer er indlagt på sygehus med alvorlige skader.

 

Ilden opstod klokken 23:40 i en lejligheden på øverste sal en firetages høj boligblok i Calle del Mig nummer tre. Selv om brandvæsnet kom hurtigt frem, var der intet at gøre for at redde de fire små.

 

Lejligheden set fra gaden efter branden:

 

Chef for brandvæsnet i Tarragona, Bienvenido Aguado, siger, at det er lykkedes at redde børnenes mor og en lille dreng, men at resten af børnene blev fundet døde.

 

En person er indlagt med svære forbrændinger, mens fire fortsat bliver behandlet for mindre alvorlige brandskader og meldes uden for livsfare.

 

Resten af bygningen er evakueret, og beboerne har fået tilbud om en midlertidig indkvartering, indtil der er et overblik over skadernes omfang.

 

Der var her til formiddag ingen oplysninger om årsagen til branden.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.