Fisk spiser da gris og kylling
Skrevet af Torben Wilkenschildt, Wed, 13/02/2013 - 07:00
Samfund og Politik
Dyr og fugle spiser fisk, men indtil videre har man ikke hørt om fisk, der spiser fugl eller svin. Det bliver der nu lavet om på, for fra juni...
Dyr og fugle spiser fisk, men indtil videre har man ikke hørt om fisk, der spiser fugl eller svin. Det bliver der nu lavet om på, for fra juni bliver det tilladt at fodre fisk med kylling og grise.
EU-kommissionen har vedtaget en ny forordning, som tillader fiskeproducenter at bruge forarbejdede animalske proteiner.
Nyheden blev modtaget med stor tilfredshed af fiskeopdrættere, der mener, at dekretet vil styrke konkurrenceevnen i EU. Med brug af animalske proteiner bliver fiskene hurtigt fedet op, og det giver hurtigere omsætning og flere penge i kassen.
Forskere er dog delt på spørgsmålet om, hvorvidt den omvendte fødekæde kan udgøre en forøget sikkerhedsrisiko, så der eksempelvis kan være fare for kogalskab i fisk.
Miljøforeninger mener ikke, at dyrefoder til fisk er nogen løsning på overfiskning eller til nedbringelse af den globale sult og advarer om, at fisk i værste tilfælde må behandles med antibiotika for sygdomskontrol. De advarer også om, at en hurtigtopfedet fisk vil forringe fiskenes liv og ødelægge smagen ”som med al andet hurtigopdræt”.
Kan måske også interessere dig
Det spanske arbejdsmarked rundede året af med rekordhøj beskæftigelse
Trods globale udfordringer ser det altså ret godt ud i Spanien.
Pas på hunden og larverne - Hvad betyder politiets røde lys? - Skaber gigantisk naturreservat
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Landets mest populære, smukke, vinterskønne, isolerede og højstliggende landsbyer
Er du klar, til at blive inspireret?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















