Fjerde nederlag på stribe
Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 07/11/2010 - 10:46

Sport & hobby
Espanyol – Malaga CF 1-0.
Målscorer:: 1. minut 1-0 Javi Marquez (foto)
Advarsler til Malaga:
Apono, Eliseu og Baha.
22.000 tilskuere på ...
Espanyol – Malaga CF 1-0.
Målscorer:: 1. minut 1-0 Javi Marquez (foto)
Advarsler til Malaga:
Apono, Eliseu og Baha.
22.000 tilskuere på Cornella-El Prat stadion i Barcelona.
Vi skal nu helt tilbage til den 22. september for at finde en sejr til Malaga vCF i La Liga.
Dengang blev det 2-0 i Madrid over Getafe. Siden puttede et uafgjort 1-1 resultat sig ind i Almeria, men de fire seneste kampe er alle endt med nederlag.
Dog havde det ikke været helt ufortjent med et uafgjort resultat lørdag aften, hvor indskiftede Quincy således hamrede bolden på overliggeren fem minutter før tid.
Matchen var den første efter træner Ferrieras fyring. Hans job blev for denne ene kamp overtaget af Rafa Gil, til daglig træner for Malagas 2. hold i filialen Atletico Malagueno. Den nytiltrådte chef, Manuel Pelligrini, så kampen fra tilskuerpladserne og gjorde sig sine tanker om, hvordan fremtiden skal forme sig for Malaga CF på grønsværen.
I dag tager han sin første tørn med spillerne på træningsbanen inden Hercules torsdag kommer til La Rosaleda for returkamp i Copa del Rey, den spanske pokalturnering.
Rafa Gil veg i sagens natur fra Ferreiras så underholdene med skæbnesvangre 4-3-3-system til 4-3-2-1 med den unge arbejdsivrige Juanmi helt fremme og den lidet formstærke Baha i hælene. Begge udskiftedes henholdsvis i det 59. og 83. minut.
Espanyol, der med sejren midlertidigt bevægede sig på en Champions League-plads, fik en drømmestart, da midtbanespilleren Javi Marquez efter blot 58 sekunders spilletid hamrede løs fra 30 meters afstand. Bolden skruede ind oppe i det ene målhjørne. Målmand Arnau fik det yderste af fingrene på, men kunne ikke afværge. Han forekom lidt tung i situationen.
Begge danskere på Málagas hold
Kris Stadsgaard stod for såvel et hovedstød som langskud mod mål og Patrick Mtiliga spillede energisk på venstre back.
Bedst hos Malaga CF fremstod Eliseu, mens Apono og Seba Fernandes sled godt på midtbanen.
Der venter Pellegrini et stort arbejde med holdet, men det har energien og evnerne og bliver betydeligt stærkere, når forwarden Rondon er klar igen.
I lørdagens anden La Liga kamp besejrede Real Sociedad hjemme Racing Santander med 1-0. Som for en uge siden i Malaga scorede Llorente for Sociedad.
Málaga CF's aktive danske støtteforening
Book billetter til Malaga CFs kampe:
Kontakt Morten Møller,
La Peña de Dinamarca
moellemorten@gmail.com
0034 617 700 424
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.