Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere mega-rige i krisen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/11/2013 - 09:52

Penge & Forbrug


Spanien står til dumpekarakter, når det gælder indbyggernes uddannelse, sprog og læsefærdigheder. Noget anderledes ser det dog ud, når det...

Spanien står til dumpekarakter, når det gælder indbyggernes uddannelse, sprog og læsefærdigheder. Noget anderledes ser det dog ud, når det gælder om at skrabe penge til sig og beholde dem.

 

Der er 1.625 spaniere med formuer på mere end 25 millioner euro, og dermed havner Spanien på en sjette-plads over lande i Europa med flest ultrarige.

 

De få ejer det meste

Det fremgår af en opgørelse fra UBS World Ultra Wealth Report publiceret af Wealth-X og den schweiziske investeringsbank UBS.

 

På første pladsen kommer Tyskland med 17.820, Storbritannien med 10.910, Schweiz med6.330, Frankrig med 4.490, Italien med 2.075, og så Spanien efterfulgt af olierige Norge med 1.450 stenrige personer.

 

Rapporten konkluderer, at den europæiske rigdom er fordelt på ”nogle få tusinde familier og individer”.

 

Men det ser ikke meget anderledes ud på verdensplan, hvor små 200.000 personer ejer 27,77 milliarder dollars svarende til 40 procent af Jordens samlede rigdom.

 

Krise giver flere rige

Og trods international finanskrise, er der ikke noget, der tyder på, at der bliver færre rige. På verdensplan er én ud af hver 35.000 indbyggere ekstremt velhavende.

 

I forhold til en lignende undersøgelse fra sidste år er antallet af mega-rige steget med 6,3 procent svarende til 11.855 personer.

 

Der er 2.170 personer med milliard-formuer, hvoraf de 766 findes i Europa. Det er dog en tilbagegang på 29 i forhold til sidste år, hvorimod at antallet af asiatiske ultra-rige i samme periode er gået frem med 18 procent til 508 personer. Det er meget tæt på antallet i USA, der er på 515.

 

Ifølge rapporten vil antallet af asiatiske mega-rige overstige Europa i 2021, og det vil fra 2031 være det rigeste kontinent på kloden.

 

De rigeste spaniere findes i Madrid, med 1.131 personer, hvorved den spanske hovedstad ender på en tiendeplads over europæiske hovedstæder med de største formuer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.