Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere nyheder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 21/03/2011 - 11:41


Håndlangere til afhøring

Dommeren fortsætter afhøringerne i Malaya-sagen. I dag afhøres Juan Antonio Rocas juridiske rådgivere og pås...

Håndlangere til afhøring

Dommeren fortsætter afhøringerne i Malaya-sagen. I dag afhøres Juan Antonio Rocas juridiske rådgivere og påståede håndlangere.

Undskyld!

Den franske skuespillerinde Catherine Deneuve overtrådte ved et uheld rygeforbuddet på et luksushotel i Madrid. Den karaktefaste dame tændte en cigaret under en pressekonference, men slukkede øjeblikkeligt smøgen, da journalisterne gjorde hende opmærksom på, at hotellet - og ikke hun - ville få bøden for overtrædelse af rygeloven.

Dømmes for foster-død

Andalusiens højesteret har idømt en hospitalsbestyrelse en bøde på 96.101 euro for uopmærksomhed og utilstrækkelig behandling. En 35-årig mor kom til hospitalet i 2005 med mistanke om manglende vækst af fosteret. Hun blev scannet, 'tjekket' og sendt hjem igen. Måneden efter døde barnet ved fødslen.

Strandene bliver overvåget i påsken

Kommunalbestyrelsen i Fuengirola har meddelt, at strandene i påskeugen vil være overvåget af livreddere. Hidtil har det kun fundet sted i perioden fra midten af juni til midten af september.

Tre år for 20 euro

Domstolen i Jaen har idømt to mænd hver tre og et halvt års fængsel for at overfalde og slå en person med en kæp. Udbyttet blev 20 euro, en mobiltelefon og en ring.

Foråret er kommet

Foråret startede officielt i nat kl. 00.21 på den nordlige halvkugle, meddeler det astronomiske konvent. Officielt varer det 92 dage og 18 timer indtil den officielle sommer starter den 21. juni.

Djokovic slår Nadal suverænt

Rafa Nadal tabte i nat (europæiske tid) finalen i tennisturneringen Indian Wells til serberen Novak Djokovic med 4-6, 6-3 og 6-2. Nadal kom allerede til kort efter første set og var chanceløs resten af matchen. Novak Djokovic rykker i dag op som nummer to på verdensranglisten foran Roger Federer.

Årets bedste

Málaga F. C. spillede i går sæsonens hidtil bedste hjemmebanekamp mod topholdet Espanyol og vandt 2-0 - begge mål sat ind af José Salomón Rondón. Holdet ligger fortsat i nedrykningszonen, men har med sejren større chance for at undgå nedrykning til 2. division.

Lykkelig Laudrup

Mallorcas førsteholdstræner, Michael Laudrup, er en lykkelig mand, efter at hans hold vandt weekendens kamp 1-0 over Zaragoza. Holdet er med 38 point efter 29 kampe og en 9. plads i La Liga matematisk sikret en ny sæson i den spanske liga.
- Vi har vundet sæsonens vigtigste liga-match, for sejren tager presset fra spillerne i de kommende kampe, konstaterede den glade træner.

Aktieindekset IBER35 er kl. 12:25 steget med 1,73 procent til indeks 10.507,30

Euribor-renten er steget lidt til 1,930 procent fra 1,916 procent fredag.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.