Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flystrejke alligevel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/06/2014 - 10:42

Fly & trafik


Én af Spanien i Dags opmærksomme læsere skrev til redaktionen onsdag morgen: Jeg sidder i Billund med aflyste og forsinkede fly på grund af ...

Én af Spanien i Dags opmærksomme læsere skrev til redaktionen onsdag morgen: Jeg sidder i Billund med aflyste og forsinkede fly på grund af fransk flyvelederstrejke som åbenbart også fortsætter de næste seks dage. Læseren var skuffet over vores artikel fra forleden om flyvelederstrejke. Vi ser på sagen.

 

Klik her for at læse artiklen: Fly-kaos afblæst

 

Det er korrekt, at den nationale franske flyvelederforening afblæste strejken mandag, men hvad, der også er korrekt, er, at mindre underforeninger valgte at fastholde strejken fra den 24. til den 29. juni.

 

Disse flyveledere bemander især lufthavne i Sydfrankrig som eksempelvis Bordeaux, Lyon, Marseille og Toulouse, hvor både ankomster og afgange kan blive påvirket. Ligeledes påvirkes flyvinger mellem Paris-området og disse lufthavne.

 

Billund

Spanien i Dag har her til formiddag talt med passagerchef Kim Sorgenfri, der værner om passagerernes ve og vel i Billund Lufthavn.

 

Kim Sorgenfri kan fortælle, at der i morges var en enkelt aflysning med et Ryanair-fly til Palma. Ellers er passagerchefen ikke bekendt med, at der skulle være aflyste afgange i løbet af dagen eller – som det er kendt nu – i morgen. Der kan dog forekomme nogle forsinkelser, men ellers ser alt ud til at blive afviklet nogenlunde planmæssigt.

 

Passagerchefen opfordrer også til at kontakte sit flyselskab, hvis man er i tvivl.

 

- Vi gør naturligvis alt for at informere vores passagerer bedst muligt, men i sidste ende er det alene flyselskabet, der har den konkrete information, oplyser Kim Sorgenfri.

 

Tjek afgange og ankomster på www.bll.dk

 

København

Københavns Lufthavne advarer ikke om strejkekonsekvenser på deres hjemmeside www.cph.dk

 

Baggrunden

Uroen blandt flyvelederne handlede om, at den franske regering havde besluttet at skære i luftfartsmyndighedernes budget fra 2015 til 2019. Flyvelederne frygtede, at det vil føre til forringelser og sætte en stopper for den modernisering af flyveledertjenesten, der længe har været efterspurgt.

 

Efter 80 timers lange forhandlinger oplyste parterne mandag den 23. juni, at man var kommet i en positiv dialog.

 

Den franske regering indvilligede således i at øge midlerne til luftfartsmyndighederne, og dermed også til flyveledernes tjeneste. Allerede i 2016 vil disse supplerende midler kunne medvirke til at øge kapaciteten hos de franske flyveledere.

 

Find billige flybilletter med de bedste rejsetider

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.