Ny uro i flytrafikken
Skrevet af Pia Bruun, fre, 08/10/2010 - 10:59
Turisme
Der er optræk til ny uro i luften, efter at flyveledernes forbund (Usca) i går afbrød forhandlingerne med statens luftfartsstyrelse, Aena, om en...
Der er optræk til ny uro i luften, efter at flyveledernes forbund (Usca) i går afbrød forhandlingerne med statens luftfartsstyrelse, Aena, om en ny overenskomstaftale.
Flyvelederne hævder, at luftfartsstyrelsen ikke har overholdt aftalen om minimumsansættelse, der blev indgået den 13. august.
De spanske flyveledere truede tidligere på sommeren med at nedlægge arbejdet i protest mod nedskæringer og sparekrav. Usca hævder nu, at ledelsen ikke har overholdt en aftale om optagelse af 47 praktikanter, som skulle være startet den 1. oktober.
"Det er endnu et bevis på Aenas ineffektivitet og manglende troværdighed i forhandlingerne”, siger Calino Cela, der er formand for flyveledernes forbund.
Flyvelederne erklærer sig dog villige til at sætte sig ved forhandlingsbordet igen og har endnu ikke fremsat trusler om arbejdsnedlæggelser.
Aena har for sin del afvist beskyldningerne og kalder det for ”en absurd undskyldning for at afbryde forhandlingerne”. Styrelsen hævder, at der aldrig har været nogen aftale om ansættelse af nye praktikanter, men at selskabet er villig til at optage de nye elever.
Aena kritiserer samtidig flyvelederne for at gennemføre spredte protestaktioner gennem umotiverede sygemeldinger.
Kan måske også interessere dig
Spanske hotelpriser rammer historisk niveau
Gennemsnitsprisen vil i sommer runde 200 euro per nat.
Har Spanien fået en “RAFA 2?”
Taget i Caja Mágica i Madrid var måske åbent, men i går aftes føltes det alligevel, som om det løftede sig ...
Julemarkeder med magi, hygge og tonsvis af sukker
December i Spanien byder på en helt magisk atmosfære, og julemarkederne er ideelle steder at opleve den.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















