Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Folk og firmaer flygter

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/04/2013 - 07:00

Penge & Forbrug


Der er vendt op og ned på tingene i kriseramte Spanien, hvor folk og firmaer flygter ud af landet.

Der er vendt op og ned på tingene i kriseramte Spanien, hvor folk og firmaer flygter ud af landet.

 

Strømmen af spaniere, som søger lykken som immigranter i Sydamerika, er i dag højere, end antallet af sydamerikanere, der prøver lykken i Spanien. Og nu tyder meget på, at spanske firmaer med fordel kan søge mod Afrika, hvor der er mulighed for at gøre investeringer og skabe mellem 350.000 og 500.000 nye job i Kenya, Mauretanien, Mozambique, Congo og Senegal, der hidtil ellers har været afsender af millioner af immigranter til det spanske fastland.

 

Det glemte kontinent

Spanien eksporterede i 2012 for mere end 15 milliarder euro, hvilket svarer til en stigning på 28 procent i forhold til 2011, skriver 20minutos.

 

- Afrika er et glemt kontinent for spanske investorer på trods af, at det ligger tæt på, siger direktøren for udlandsafdelingen i den marokkanske storbank BMCE, Juan Manuel Pérez, der finansierer spanske erhvervsprojekter i det store naboland i syd.

 

Og spanske firmaer kan med stor fordel benytte sig af skattelettelserne på De Kanariske Øer, der ligger lige ud for den afrikanske vestkyst.

 

Det bekræfter direktøren for ZEC (Zone especial Canaria), Beatriz Barrera, der minder om, at selskabsskatten på Kanarie-øerne er på sølle fire procent.

 

Der er registreret 416 spanske firmaer på De Kanariske Øer, hvoraf 85 procent samarbejder med Afrika, men drager fordel af skattelettelserne på de populære spanske ferieøer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.