Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forbudt at ryge i bilen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/11/2011 - 12:18

Sundhed & sygdom


Det skal være forbudt at ryge i bilen – i det mindste hvis der er børn med. Det mener lægeforeningen La Organización Médica Colegial (OMC...

Det skal være forbudt at ryge i bilen – i det mindste hvis der er børn med. Det mener lægeforeningen La Organización Médica Colegial (OMC), som vil have gennemført stramninger i den nuværende rygelov.


Dermed bakker den spanske lægeforening op om et forslag fra den britiske søsterforening, British Medical Asociation, (MBA), der sidste uge sendte et forslag til David Camerons konservative regering.


Der er stadig en masse huller i loven. Det er OK, at forældre udsætter deres børn for passiv rygning, men de må ikke trække dem i øret, siger foreningens formand i Spanien, Juan José Rodríguez Sendín.


Lægerne siger, at det er mangel på respekt at ryge i bilen, når der er andre – særligt ikke-rygere – til stede. En bil er en lille lukket rum, og det kan være enormt generende med tobaksrøg.


Den spanske lægeforening fremsendte sit forslag om et forbud mod rygning i bilen i forbindelse med vedtagelsen af rygeloven – men forslaget blev dengang forkastet.


Lægeforeningen afventer nu et udspil fra Spaniens kommende regeringsleder, Mariano Rajoy, der selv betegner sig som 'inkarneret' cigarryger. Den konservative leder var modstander af vedtagelsen af den nuværende rygelov og har flere gange sagt, at han foretrækker at være 'foruden'.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.