Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Foretrækker Costa del Sol

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/08/2011 - 11:41

Samfund og Politik


Spanien er populær som aldrig før. Costa del Sol står til en kraftig fremgang, når det gælder den udenlandske turisme. Ifølge de seneste o...

Spanien er populær som aldrig før. Costa del Sol står til en kraftig fremgang, når det gælder den udenlandske turisme. Ifølge de seneste oplysninger fra Statistisk Institut scorede Costa del Sol det højeste antal overnatninger i juli.

 

Blandt turisternes favoritterne er 60'ernes gamle turistmekka, Torremolinos, blevet enormt populær igen. Torremolinos er en af de byer, der har det højeste antal hoteller.

 

I løbet af juli kom der 251.757 spanske turister og 225.437 udenlandske turister til Costa del Sol, og de blev gennemsnitlig 4,34 døgn.

 

Førsteplads hos danskerne siden 1999

Men det er ikke bare Costa del Sol, der er populær. Spanien har i løbet af årets første syv måneder haft en vækst i antallet af udenlandske turister på 7,4 procent i forhold til samme periode året før. Det er især det britiske og tyske rejsemarked, der er i fremgang. De mest populære ferieområder er Catalonien, de Canariske Øer, Valencia og Andalusien.

Blandt årsagerne til den seneste tids stigende rejselyst til Spanien er uroen i Mellemøsten, som har fået mange til at holde sig væk fra 'usikre' rejsemål.

 

Spanien er danskernes foretrukne rejsemål til udlandet. Siden 1999 har Danmarks Statistik set på danskernes rejsevaner, og år efter år kommer Spanien ind som en sten-sikker vinder. I 2010 gik 13 procent af samtlige danskeres rejser med fire eller flere overnatninger til det spanske.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.