Forsøgte at køre eks-kæreste ned
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/03/2013 - 12:28

Krimi og katastrofe
En ung 28-årig mand forsøgte at køre sin ekskæreste ned, da hun stod og ventede på bussen ved et stoppested i Campanar-kvarteret i Valencia.
En ung 28-årig mand forsøgte at køre sin ekskæreste ned, da hun stod og ventede på bussen ved et stoppested i Campanar-kvarteret i Valencia.
Politiet mener, at manden forsøgte at dræbe sin eks, da han kom kørende i beruset tilstand i sin Alfa Romeo. Det lykkedes i sidste øjeblik kvinden at springe til siden, og hun slap med en alvorlig forskrækkelse og mindre skader.
Episoden fandt sted kort efter midnat torsdag på Avenida Campanar lige ved Plaza Juan Pablo II. Et telefonopkald til 092 alarmerede politiet om, at en person var blevet påkørt, og der blev med det samme sendt flere patruljevogne af sted til ulykkesstedet.
Reklamesøjlen blev helt smadret
En reklamesøjle ved stoppestedet blev totalt smadret, da Alfa Romeoen med fuld fart drønede ind mod holdepladsen. Gerningsmanden forsøgte bagefter at flygte i sin bil, som havde fået voldsomme skader, men manden, Jose Carlos M. S., blev kort efter anholdt af lokalpolitiet og testet positiv for spirituskørsel.
Det viste sig, at Alfa Romeoen var blevet observeret af en patruljevogn kort forinden ulykken lige i nærheden af Nuevo Centro, hvor manden øjensynligt var på desperat udkig efter sin ekskæreste. Tidligere på året fik han polititilhold mod at nærme sig hende.
Kan måske også interessere dig
Relativ ro i Torre Pacheco midt i omfattende politiopbud
Tretten anholdte, ti på grund af urolighederne og tre i forbindelse med volden mod en lokal beboer.
Ryanair-strejke truer rejser til og fra Spanien resten af året
Strejkevarsel med vidtrækkende konsekvenser.
Verdensmester igen - denne gang med en helt speciel kulturpark
Tenerife har verdens bedste, men en spansk park for voksne - også med større børn - er nu blandt verdenseliten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.