Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Forudser Banco de España må nedjustere prognoserne 

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/04/2025 - 07:00

Banco de Españas guvernør José Luis Escrivá

Penge & Forbrug Samfund og Politik

José Luis Escrivá mener, at det er logisk, at der opstår en vis nedgang i beskæftigelsen.

Banco de Españas guvernør, José Luis Escrivá, ser en situation med stor usikkerhed i lyset af de toldsatser, som USA’s præsident Donald Trump har indført og somr har udløst en toldkrig. “Vi bliver nødt til at revidere vækst fremskrivningerne nedadgående,” forudsagde Escrivá i forbindelse med de begivenheder, der har potentiale til at skabe meget negative effekter.

Samtidig har Escrivá - tidligere minister - i et interview med La Hora RTVE understreget, at den seneste fremskrivning for den spanske økonomi på 2,7 procent, er en høj vækst for den spanske økonomi. Han mener, at det logiske er, at denne revideres nedadgående, selvom han ikke på nuværende tidspunkt kan sige hvor meget.

Escrivá har indrømmet, at de endnu ikke har de præcise data til at vurdere, hvordan den amerikanske regerings beslutning vil materialisere sig, og at de derfor må handle i en meget usikker kontekst.

Èn af institutionens opgaver, sagde Escrivá, er at sikre, at der i denne komplekse situation ikke opstår spredningsmekanismer eller krisesmitte, så der ikke skabes systemiske effekter.

Skatteindtægter og -udgifter bør planlægges

I forbindelse med den nationale økonomi og spørgsmålet om manglende nye budgetter har han udtalt, at det “altid er ønskeligt at have budgettet for det nye regnskabsår.”

Escrivá understreger, at fra et budgetmæssigt stabilitets perspektiv bør man i det nye europæiske skattemæssige netværk udnytte vores struktur til at lave en mellemlang tidsplanlægning af skatteindtægter og -udgifter” samt foretage en dybdegående analyse af vækst konsekvenserne.

Spurgt om toldsatsernes effekt kunne påvirke beskæftigelsen, mener Escrivá, at vi starter fra meget høje niveauer, men at det er logisk, at der opstår en vis nedgang. Hvis efterspørgslen falder, og virksomhederne opfatter dette som “meget vedvarende,” kunne det føre til beskæftigelses nedgang, forklarede han.

I forhold til inflationen sagde han, at den i Europa er faldet og nærmer sig 2 procent, som forbliver målet, og han mener, at scenariet for at opretholde renten på et ikke-restriktivt niveau er blevet bekræftet.

Om den digitale euro sagde han, at den vil blive brugt på samme måde som kontanter til betaling i euro og vil have “fuld støtte” fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Banco de España.

Regeringens rolige tone

Første vicepremierminister og finansminister, María Jesús Montero, har i forbindelse med den mulige nedjustering af vækst fremskrivningerne udtalt, at regeringen har erfaring i at håndtere forskellige kriser og har formidlet et budskab om “ro og tillid.”

- Vi ved, hvordan vi skal handle, og vi har værktøjerne, og Europa vil være på højde. Vi må alle holde os sammen og svare proportionelt, sagde Montero. 

Kommentarer

Det er et hul i den spanske forfatning, at man kan regere uden budget. Og så kombineret med, at partiledelsen bestemmer, hvem der skal vælges på partiets stemmer - vælgerne har ingen indflydelse. Det giver en alt for stærk partidiciplin.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.