Foruroligende få babyer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/06/2014 - 01:00
Samfund og Politik
Om bare ni år vil Spanien have en million færre børn i alderen under ti år. Det står klart, hvis der ikke bliver grebet ind over for landet...
Om bare ni år vil Spanien have en million færre børn i alderen under ti år. Det står klart, hvis der ikke bliver grebet ind over for landets faldende fødselstal og udvandring.
Advarslen kommer fra FN.
Indbyggertallet faldt i perioden mellem 2012 og 2013 med 113.902. Fortsætter den tendens vil der i løbet af det næste årti vil være 2,6 millioner færre indbyggere. Landets helt unge befolkning vil kunne falde med næsten en million. Det betyder, at der vil være 20,4 procent færre børn under ti, end der er i landet i dag.
Unicef præsenterede de opsigtsvækkende tal i sin seneste rapport, ”Barndom i Spanien 2014”, som blev offentliggjort denne uge.
Hvorfor så få?
FN har tidligere advaret om, at Spaniens aldrende befolkning kan medføre alvorlige sociale - og økonomiske skævheder, som kan belaste pensions- og sundhedssystemet.
Årsagen til det faldende fødselstal er økonomisk krise, boligmangel, hensynet til arbejde og uddannelse, usikkerhed om fremtiden og manglende pasningsordninger.
Ifølge Spaniens statistiske kontor var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, spanske kvinder sidste år på 32,7.
Offentlig støtte til børnefamilier er i Spanien på 1,4 procent af BNP mod EUs gennemsnit på 2,2 procent.
Kan måske også interessere dig
Historisk dag, hvor muren er faldet
Efter mere end et århundrede kan du nu gå direkte ind i Gibraltar uden kontrol.
Fra lokal familieslagter til milliardvirksomhed
Sådan skabte en familieslagter Mercadonas kød-imperium.
På opdagelse på de gamle togspor
Mere ukendt område nær Málaga By reddede menneskeliv under borgerkrigen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















