Fra fuldblods til hakkekød
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/03/2013 - 11:12
Samfund og Politik
Fra at være feteret ridehest er tusindvis af spanske fuldblodsheste i løbet af de seneste to år endt på slagteriet, og – måske – kommet...
Fra at være feteret ridehest er tusindvis af spanske fuldblodsheste i løbet af de seneste to år endt på slagteriet, og – måske – kommet ud på den anden side som pølser og hakkebøffer.
Antallet af heste, æsler og muldyr, der har endt deres dage på slagteriet, er mangedoblet. På de eneste to lovlige hesteslagterier, der findes i Sydspanien, er antallet af dyr til slagteri firedoblet fra 4.368 dyr for to år siden til 16.000.
Hesteslagterierne kan slet ikke afsætte de store mængder hestekød til det spanske hjemmemarked og er derfor nødt til at eksportere til andre lande, som Frankrig, Italien og Tyskland.
Kostabare raceheste og føl
Slagteriet Gesesur 2 i Sevilla står for hovedparten af slagtningerne af heste, æsler og muldyr. Her har man oplevet en kæmpe stigning fra 3.032 dyr i 2011 til 13.703 sidste år.
I Málaga er tallet noget mindre, men viser samme tendens. Antallet af slagtedyr er steget fra 1.336 i 2011 til 2.550 sidste år. Her bliver der nu slagtet op mod 70 heste om ugen, og det er alt lige fra hopper, unge heste, ponyer og selv få måneder gamle føl.
Men der bliver også indleveret kostbare raceheste til en værdi af 12.000 euro, som afslutter et liv i luksus på stutterier og ridebaner med en slagtepris på 250 euro. Det er nemlig så dyrt at aflive en hest, at mange gældsatte hesteejere vælger at tjene de 250 euro fra slagtningen frem for at forsøge at sælge deres dyr eller bruge penge på at ringe efter en dyrlæge.
Kan måske også interessere dig
Tusinder af kvinder demonstrerede i hele Spanien for ligestilling og mod vold mod kvinder
VIDEO: Demonstrationerne i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har præge nu gaderne i adskillige spanske byer.
Tony Grox og Lucycalys stryger til tops
VIDEO: Flamenco-elektronisk fusion vinder Benidorm Festival 2026.
Spanien Rundt med Kate & Peter (12)
Velkommen til 12. del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist fra Presa del Embalse de Cíjara.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















