Fuld turist fik en frisk og ret kostbar idé
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 14/06/2024 - 07:00
Ulykke
Gravemaskine-tyv fik meget kort tur.
Fulde turister er sjældent kendt for de gode historier, og denne er ingen undtagelse
Policía Nacional på De Baleariske Øer har anholdt en ung mand for hærværk, men det kunne være gået langt værre.
Den 26-årige tyske turist kom dog selv til skade, efter at han væltede med en stor gravemaskine. Han forsøgte at stjæle køretøjet fra et stenbrud i s'Arenal, og planen var angiveligt blot at køre en tur.
Men allerede efter ganske få meter væltede han.
Ups!
Det urimeligt ringe tyveriforsøg foregik søndag i fuldt dagslys klokken 19:30. Efter ulykken gik den blodige turist slukøret hen til det nærmest hus for at bede om hjælp. Han fortalte, at han var kommet ind i stenbruddet ved at hoppe over hegnet, hvor han havde stjålet gravemaskinen og var forulykket.
Husejeren besluttede straks at ringe til politiet i Palma.
En patrulje tog til stedet og anholdt den unge mand og sigtede ham for hærværk. Angiveligt var der sket omfattende skader på industrikøretøjet, så regningen bliver nok solid.
Kan måske også interessere dig
To nye togulykker - den ene fatal og med mange kvæstede
VIDEO: Det har været nogle usædvanligt sorte dage for det spanske jernbanenet. Vi forsøger at give overblikket.
Regeringens vicepremierminister stiller ikke op igen
Yolanda Díaz er færdig som spidskandidat for venstrefløjen.
Spanien Rundt med Kate & Peter (9)
WEEKEND: Velkommen til niende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Sevilla.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.





















