Fulde betjente kørte turist ned
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/03/2012 - 14:46
Krimi og katastrofe
En politiinspektør og en betjent er blevet anholdt af Guardia Civil, efter at de i går kørte en cyklist ned og flygtede fra gerningsstedet. B...
En politiinspektør og en betjent er blevet anholdt af Guardia Civil, efter at de i går kørte en cyklist ned og flygtede fra gerningsstedet. Betjentene var spirituspåvirkede.
Ofret var den 64-årige tyske turist, Renate D., som var på cykelferie sammen med sin mand på Mallorca, da ulykken skete, oplyser kilder til avisen El Mundo.
Blev hurtigt anholdt
De to betjente havde øjensynligt ramt kvinden på hendes cykel, som røg ind i et træ i vejkanten og væltede. Gerningsmændene stak af fra ulykkesstedet, og kvinden døde kort efter af sine kvæstelser.
Men der gik ikke længe, før de to betjente blev anholdt, og de testede begge positive for spirituspåvirkning.
Der kom flere officerer fra Guardia Civil til gerningsstedet, og selv om de med det samme tilkaldte en ambulance, døde offeret af hjertestop, inden lægerne nåede frem.
Det tyske ægtepar var taget på en cykeltur til Cabo Blanco, Lluchmajor på Mallorca i nærheden af Urbanizacion Puig d'en Ros, hvor de begge boede på hotel.
Politiets hovedkontor på Balearerne har tilbageholdt oplysninger med henblik på at fastslå de nærmere omstændighederne. Politiet beklager hændelsen i en udtalelse. Pårørende i Tyskland er blevet informeret om ulykken.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Godt 23.000 besatte boliger til salg, og ejere må sælge til langt under markedsværdi
Rekordhøjt antal besatte boliger til salg i Spanien.
Skøn tur til smukke Toledo
Imponerende kirker, moskeer og synagoger. Toledo byder på lidt af hvert.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















