Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Krig om bygning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/05/2014 - 12:00

Samfund og Politik


Bål, brand og gadekampe – det er virkeligheden for fjerde døgn i træk for borgere nordpå. Det handler om rydningen af et bofællesskab i C...

Bål, brand og gadekampe – det er virkeligheden for fjerde døgn i træk for borgere nordpå. Det handler om rydningen af et bofællesskab i Can Vies i Barcelona – en art Ungdomshus, som de dog ikke har haft brugsret til.

 

Flammerne æder løs af træerne

 

I forstadskvarteret El Sants blev 20 personer i går anholdt af urobetjente, da demonstranter satte ild til containere og ødelagde facader på flere banker i området.

 

Demonstrationen er rettet mod politiets rydning af en bygning, der gennem mange år har huset alternative og sociale bevægelser og aktiviteter – som Ungdomshuset, der lå på Nørrebro i København, inden også det blev ryddet i 2007. Og præcis nu som dengang resulterede det i omfattende gadekampe i dagevis.

 

Gårsdagens anholdelser kan blive lagt oven i de 38, der tidligere på ugen er blevet arresteret for hærværk og ødelæggelser.

 

Ikke mange containere har overlevet urolighederne

 

Det største sammenstød var onsdag (se video længere nede, red), da 1.000 demonstranter gik på gaden for at protestere. Bygningen, som reelt tilhører det kommunale transportselskab TMB, blev besat for 17 år siden. Det er siden vokset til at være et samlingssted for alternative sociale bevægelser og kulturelle aktiviteter i lokalsamfundet.

 

Demonstrationen i går var godt organiseret og forløb fredeligt, indtil en gruppe radikale unge begyndte at sætte ild til nogle containere. Da politiet slog hårdt ned, begyndte snesevis af demonstranter på at kaste med sten.

 

Video af urolighederne tirsdag:

 

Indenrigsministeriet havde egentlig sendt 200 betjente fra Rigspolitiet til Barcelona for at samarbejde med den regionale catalanske regering om at bekæmpe uromagerne, men hjælpen blev afvist af den catalanske selvstyreregering. Man valgte i stedet at sende sine egne betjente fra Los Mossos d' Esquadra til stedet.

 

Alt bruges som kasteskyts

 

Der har også været protester andre steder i Catalonien, men de var for det meste fredelige. I Lleida var bankfacaderne spraymalet med teksten: ”Hvis Can Vies falder, går Catalonien op i flammer” med henvisning til den besatte bygning.

 

I Tarragona råbte demonstranter mod den regionale selvstyreregering: ”Den, der sår elendighed, høster vrede”.

 

Det ligner til forveksling Nørrebrogade i februar 2007

 

Profesionelle ballademagere

Den regionale regerings talsmand, Francesc Homs, skyder skylden for volden på ”velorganiserede radikale”.

 

- Disse mennesker har intet at gøre med årsagerne til demonstrationen. De er professionelle ballademagere, sagde han.

 

En af de 58 anholdte bliver ført væk

 

Video af urolighederne onsdag:

 

Konflikten er kommet, efter at hovedstadens transportråd har besluttet at rive bygningen ned, fordi den ligger i et område, hvor en jernbane og metrolinje krydser hinanden.

 

Angriber alternativ model

Unge hætteklædte gør klar til "bålfest"

 

Politiet ryddede huset efter en retskendelse, som blev udstedt, fordi forhandlinger mellem myndighederne og besætterne brød sammen.

 

- Det her er et alvorligt angreb på en alternativ model for et boligkvarter og en by, siger en Can Vies-repræsentant.

 

Bygningen i Can Vies blev opført i kolonistil i 1897 i Sants, der var et uafhængig distrikt, indtil det det blev indlemmet i Catalonien.

 

En brændende container udvikler så meget varme, at asfalten smelter

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.