Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gamle ledere hitter i krisetider

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 13/09/2011 - 12:41

Samfund og Politik


Der er rift om det 'grå guld' her op til parlamentsvalget den 20. november. I krisetider satser vælgerne på erfaring, troværdighed o...

Der er rift om det 'grå guld' her op til parlamentsvalget den 20. november. I krisetider satser vælgerne på erfaring, troværdighed og fornuft, og der er langt ned til rivalerne med sex-appeal og store armbevægelser.

 

Står imod politiske tsunamier

Spidskandidaterne fra de to største partier, Mariano Rajoy og Alfredo Pérez Rubalcaba, er begge over 55 år med mange års erfaring i lederskab fra deres respektive partier, de har begge være indenrigs- og undervisningsministre, og så har de begge det til fælles, at de har overlevet en lang række politiske 'tsunamier', som har væltet deres politiske modstandere og partifæller.

 

Den yngste og fysisk stærkeste er den 56-årige Mariano Rajoy, der ifølge kilder inden for partiet har et jern-helbred.

 

Det kan man ikke sige om hans politiske modstander, den 60-årige Alfredo Perez Rubalcaba, der har svagt hjerte og lider af allergi. Men Rubalcaba har vælgernes fortrolighed. Sin alder til trods er han den mest populære politiker gennem tiden.

 

Person over parti

- I Spanien vælger vi ikke personer, vi vælger mærker, siger sociolog og professor fra analyseinstituttet CIS, Ricardo Montoro.

 

Han mener, at spanierne stemmer mere på personen end på partiet, og den europæiske vælger vil have personlig kvalitet.

 

- Vi går efter det, der står foran de politiske løfter. Vi går ikke efter smarte ledere, men efter hvad, vi mener, er rigtigt og forkert, og det er helt ligegyldigt, om vores leder taler et eneste ord engelsk, siger Montoro.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.