Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sen frokost gør dig fed

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/02/2013 - 09:24

Samfund og Politik Sundhed & sygdom


To nye opdagelser kan revolutionere kampen mod fedme. Spanske forskere har muligvis opdaget “fedme-genet”, mens et andet projekt viser samme...

To nye opdagelser kan revolutionere kampen mod fedme. Spanske forskere har muligvis opdaget “fedme-genet”, mens et andet projekt viser sammenhæng mellem klokkeslæt og fedtoptag.

 




Overvægt kaldes for en af nutidens allerstørste trusler mod sundheden i den vestlige del af verden. Alene i Spanien er næsten halvdelen af den voknse befolkning i den tunge ende. Det skaber både helbredsproblemer for den enkelte, men også økonomiske problemer for det offentlige, for overvægtige øger ganske enkelt sundhedsudgifterne. Men to nye forskningsprojekter giver andledning til en forsigtig optimisme.

 

Fedme-genet måske fundet
Forskere ved et universitet i Barcelona har gjort en opdagelse, der kan føre til en helt ny måde at tackle overvægt på. Et forsøg med mus viser nemlig, at der muligvis er en sammenhæng mellem et specifikt gen - og vægt.

 

Forsøget gik ganske enkelt ud på at forstyrre det gen, der har med fedtstofskiftet at gøre, så det ikke fungerede ordentligt. Det virkede for musene. De blev nemlig  ikke svært overvægtige, ligesom de ikke oplevede problemer med insulinen.

 

Tidlig frokost kan hjælpe
Det virker selvfølgelig en smule urealistisk at gå ind og forstyrre gener hos alle overvægtige for at få styr på vægten. I hvert fald i den nærmeste fremtid. Men indtil det er blevet undersøgt, om metoden virker hos mennesker, kan overvægtige allerede nu efterprøve resultaterne af et spansk/amerikansk ernæringsprojekt.

 

420 overvægtige mennesker deltog i forsøget, hvor der blev holdt øje med dem, der spiste frokost før kl. 15.00, og dem der spiste senere. Slankekuren varede i 20 uger, hvor alle deltagere fik nogenlunde den samme mængde kalorier. Men det kunne man ikke se på vægttabene.

 

De deltagere, der spiste tidlig frokost, tabte sig i gennemsnit 10 kilo. Den senerespisende gruppe tabte sig også, men kun 7,7 kilo i gennemsnit. Forskerne understreger dog, at der er taleom en interessant observation og ikke noget bevis. Andre faktorer, som søvn og genetik, kan også spille ind. Og som diætisten Elizabeth Ward siger til avisen USA Today:

 

- Ligegyldigt hvornår på dagen, du skærer ned på kalorierne, medfører det vægttab.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.