Generalstrejke - hvad nu?

Så er 29-S overstået, og der går formentlig nogen tid, før vi finder ud af, hvad der helt præcis - om noget - kommer ud af generalstrejken onsdag.

Gårsdagens generalstrejke var rettet mod regeringens nedskæringspolitik, mod den arbejdsmarkedsreform, der blev vedtaget af regeringen tidligere på året og mod lønnedskæringer inden for det offentlige.

Spørgsmålet er nu, om regeringen vælger at bøje sig for nogle af fagbevægelsen krav, eller om alt fortsætter som hidtil. Arbejdsgiverne kræver, at regeringen står fast på sin nedskæringspolitik, mens fagbevægelsen mener det modsatte.

De to store fagforbund CCOO og UGT hævder i dag, at intet er som før og kræver, at regeringen trækker sin arbejdsmarkedsreform tilbage.

Men det afviser regeringen blankt:

”Der har ikke været generalstrejke i Spanien”, siger kilder inden for regeringen og fortsætter:
”Der nogen, der har valgt at undlade at komme på arbejde”, siger de.

Stort set alle landets politiske partier er enige om, at der skal spares, at der er brug for en omfattende arbejdsmarkedsreform, og at det nuværende pensionssystem er uholdbart, hvis staten skal gøre sig håb om at sikre udbetaling til det boom af folkepensionister, der ventes at komme i løbet af de næste årtier.

Men de er langt fra enige om midlerne til at løse landets problemer.

Spaniens socialistiske regeringsleder, Jose Luis Zapatero, undlod i går helt at kritisere strejken. Han nøjedes med at give sin mening til kende ved at tage på arbejde.

Regeringen er heller ikke kommet med tal for, hvor stor strejkedeltagelsen har været. Arbejdsminister, Celestino Corbacho, nøjedes i dag med at sige, at deltagelsen har været meget spredt. Fagbevægelsen anslår derimod, at omkring 70 procent af landets ansatte valgte at nedlægge arbejdet, og man kalder generalstrejken for en ”succes på linje med generalstrejken i 2002”.

Et måleinstrument for strejkens omfang er elforbruget, der i går faldt med 14 procent i forhold til en normalt arbejdsdag. I 2002 var nedgangen på 20,5 procent.