Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Genkender du denne mand?

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 24/02/2022 - 10:32

Krimi og katastrofe

DØDSFALD: Politiet beder om hjælp til at identificere en blond mand, der blev fundet død for tre måneder siden på Tenerife. Alt tyder på, at manden er af nordisk oprindelse.

Guardia Civil i Santa Cruz de Tenerife må kaste håndklædet i ringen. 

Nu beder man offentligheden om hjælp til at identificere liget af en mand, der blev fundet den 22. november 2021 i et landområde i La Guancha Kommune.

Det gør man med en skitse af den afdødes ansigt.

Der er tale om en hvid, vestkaukasisk mand, der var mellem 60 og 65 år gammel, 1,90 meter høj, vejede 80 kilo, havde gråblondt hår og overskæg og lyse øjne.

Alle de fysiske kendetegn gør, at politiet har en stærk mistanke om, at han kan være af nordisk oprindelse, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Af andre særlige kendetegn er et lille ar i højre side af ansigtet.

Manden blev fundet påklædt, men helt uden nogen form for dokumentation blandt sine ejendele, og det har altså gjort det helt umuligt at finde ud af, hvem manden er. 

Alle oplysninger, der kan være af interesse, kan meddeles på følgende måde:

Telefon 922 648 500, lokalnummer 372 eller 380. 

E-mail: tf-cmd-santacruztenerife-pj-personas@guardiacivil.org

Genkender du manden?

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.