Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Goddaw, må jeg præsentere mig: Jeg hedder Nissegrøn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 17/12/2022 - 07:00

Klumme

I mit korte liv har jeg oplevet ikke så lidt endda. Godt jeg kan lukke af for både øjne og ører.

Da jeg blev sat til salg i udstillingsvinduet ud til det travle forretningsstrøg, så jeg ikke ud, som jeg gør nu. Mine store øjne var vildt nysgerrige og jeg registrerede alt, hvad der foregik ude på gaden.

Her skal jeg lige fortælle, at der er forskel på røde og grønne nisser. De røde må kun være ude i forbindelse med julen, mens de grønne må være ude hele året.

Det er vistnok et “Nissedekret”, som grønne partier har vedtaget. Måske de partier, der taler meget om, at de er grønne, mens andre hellere vil, at det ikke skal tage syv år at få en vindmølle eller solpark op at stå.

Løftebrud får mig til at trække huen ned over både øjne og øre. Hvorfor siger politikerne ikke bare: “Jeg lover guld og grønne skove, hvis vi får 90 mandater.” Eller sagt på en anden måde, er det så ikke mere eller mindre indlysende - selv for journalister?

Hvorfor spørger Søren ikke uddybende ind til mine planer - er han kun ude på at nakke mig?

Journalisterne er godt nok drevne til at finde alle dem, der er imod. Imod hvad som helst. Selv de planer, der endnu ikke er endeligt formulerede.

Hej, jeg mangler lige at fortælle, hvad der skete fra jeg stod i butiksvinduet i november. Jeg blev købt af en venlig dame, der tog mig med på en hæsblæsende shoppingtur i et skrækkeligt vejr, hvor alle mennesker var stressede og maste sig ind foran hinanden for at komme først til jeg ikke rigtigt ved hvad.

Metroen kører jo alligevel hvert eller hvert andet minut.

Så blev jeg pakket ind og lagt under et juletræ, som den venlige dames mand selv havde fældet nogle timer før. Det var efter, at der havde været regeringsforhandlinger i godt én måned.

Folk masede og skubbede både i toget og i lufthavnen og nu står jeg midt i en avisredaktion i det varme Sydspanien. Heldigvis taler de fleste dansk, så jeg ikke føler mig som helt idiot. 

Selvom de er topmoderne udstyret på redaktionen og med strøm fra solceller har de stadigvæk pli og kan tænke klassisk

Sjæfen siger, at min blotte udseende hjælper dem med at bevare roen - selv når det brænder op til de deadlines, som de har hver dag. Og så kom den længe ventede dag.

Tinge-linge-later, tinsoldater, blymatroser, bum-bum-bum. Se til højre, se til venstre, hele Folketinget vender om

Sjæfen har også advaret mig mod, at næste år er valgår både til kommunerne og Kongressen i Madrid. Det ventes, at valgkampene bliver endnu værre end i Danmark og at de slet ikke kan snakke sammen hen over midten.

Hej I to kamphaner - både dig Sánchez og dig Feijóo. Kan I ikke forstå, at vælgerne bliver svimle og dødtrætte af jer?

Måske skulle jeg alligevel have været en rød nisse, så jeg først var kommet frem igen til næste jul, når valgkampene er overstået…?

På den anden side er jeg, som jeg er, og kan til enhver beholde huen over både øjne og ører.

Kan dog stadigvæk sige fra, hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet.

Må jeg ønske jer en god weekend
Nissegrøn

Kommentarer

IMG-20221216-WA0000
Hej Torben, mange tak for artiklen. Du rammer sømmet på hovedet endnu en gang!
Jeg ønsker hele redaktionen en glædelig jul og et godt nytår.
Mvh. Alfred

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.