Goliat møder David
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/02/2011 - 11:32
Samfund og Politik
Det er ikke bare den politiske partifarve og højden på de to regeringsledere, der adskiller Spaniens ministerpræsident, José Luis Rodríguez...
Det er ikke bare den politiske partifarve og højden på de to regeringsledere, der adskiller Spaniens ministerpræsident, José Luis Rodríguez Zapatero, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.
Der bliver talt økonomisk vækst - eller nok nærmere mangel på samme - når de to regeringsledere i dag mødes til det 23. spansk-tyske topmøde på Moncloa-paladset i Madrid.
Mens Tyskland kan prale af udsigten til en økonomisk vækst i år på 3,6 procent og en arbejdsløshed på 7,9 procent, står Spanien til en noget nær en nul-vækst på 0,6 procent og en arbejdsløshed på ufattelige 20,2 procent.
En bid af kagen kræver ændringer
Men selv om den spanske økonomi er helt i bund, har den tyske forbundskansler dog også rosende ord til Spaniens socialistiske regering. Angela Merkel er tilfreds med de tiltag, der er kommet fra Spaniens regering, men der er brug for nye justeringer, siger den tyske kansler.
Hun kræver blandt andet forbedring af den spanske konkurrenceevne. Stramningerne i produktiviteten er nødvendige, for at Spanien kan gøre sig håb om at få del i de 750 milliarder euro, der er afsat på en særlig stabiliserings-konto til kriseramte EU-lande.
Selv om Merkel kun skal være i Spanien i seks timer, er der tale om det vigtigste topmøde mellem de to lande i flere år.
Kan måske også interessere dig
Sánchez nægter at rykke sig: Sætter kursen mod valget i 2027 trods massivt pres
”At regere er ikke at give op”: Læs Sánchez’ plan for at overleve korruptionsstormen
Flåterne rykker ind i byerne: Stigende bekymring for blodsugerne
Advarsel til hundeejere og naturelskere: Mildere klima får flåt-bestanden til at eksplodere.
En helt anderledes gastronomisk rejse
Oplev 10 unikke restauranter i de 10 største spanske byer, der alle bryder med de klassiske madtraditioner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















