Grænse oversvømmet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/12/2013 - 12:00
Samfund og Politik
Grænsen til Melilla er igen under kraftigt pres. Overvågningshelikoptere har afsløret en gruppe på helt op mod 1.000 illegale immigranter, d...
Grænsen til Melilla er igen under kraftigt pres. Overvågningshelikoptere har afsløret en gruppe på helt op mod 1.000 illegale immigranter, der forsøger at forcere grænseovergangen til den spanske enklave på den nordafrikanske kyst.
Det er ikke mere end en måned siden, der senest blev afsløret en stor gruppe illegale immigranter, der forsøgte at komme frem til grænsen.
Denne gang har Guardia Civils helikopter brugt infrarødt lys til at afsløre to lange rækker immigranter, der går i nattens mulm og mørke for at komme frem til den svært bevogtede grænseovergang.
Antal immigranter fordoblet
Politiet mener, at der er mindst dobbelt så mange som forrige måned.
Hvis immigranterne forsøger at forcere grænseovergangen samtidigt to forskellige steder, lægger det ekstra pres på overvågningen af det seks meter høje pigtrådshegn, der omgiver den spanske koloniby.
I videoen kan man se immigranterne bevæge sig som ”myrer, der stille og roligt, men uden pause, nærmer sig grænsen”, skriver RTVE.
Der blev med det samme sendt bud efter forstærkninger fra det spanske og marokkanske grænsepoliti. Det er endnu ikke kommet til sammenstød, og de tusind immigranter er nu gået i venteposition nær grænsen, skriver RTVE.
Se videoen her
Kan måske også interessere dig
En måned efter udsmidningen: De rebelske nonner kæmper for at finde fodfæste
Husker du historien om nonnerne, de kæmpede en brav kamp?
Spanien i top fem: Er sugar dating blevet de unge studerendes eneste vej til overlevelse?
Læs hvordan økonomisk pres, boligmangel og sociale medier har gjort det virtuelle kønssalg til en både attraktiv og farlig levevej.
Når vi skal passe barnebarnet
VIDEO: Du kender sikkert den dér med at skulle finde på. Og det duer ikke rigtigt at spise af med en is hver gang…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















