Guide til at håndtere et massivt strømsvigt
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 29/04/2025 - 07:42

Katastrofe
Gode råd til at forberede sig.
Undgå unødvendig udkørsel, hav altid stearinlys på lager, brug kun mobilen til det allermest nødvendige og frakobl elektriske apparater.
Det er nogle af de anbefalinger, som vi bør følge i tilfælde af en strømafbrydelse som den, der sendte Spanien ud i kaos i går.
112 i regioner som Andalusien og Madrid bad i går folk om kun at ringe til alarmcentralen i absolutte nødsituationer, mens trafikdirektoratet, DGT, opfordrede alle til at undgå at køre nogen steder i bil, og det samme opfordrede mange byråd til, da trafiklysene i de fleste byer ikke engang fungerede.
Når elektriciteten vender tilbage, minder beredskabstjenesterne om, at det faktisk er bedst på forhånd helt at have frakoblet diverse elektriske apparater for at undgå nye problemer, når strømmen kommer tilbage eller i tilfælde af overspænding.
Det skriver nyhedsbureauet Efe.
Stearinlys
Det er altså altid en god idé at have stearinlys i hjemmet, og lige her er vi danskere nok i førertrøjen, for det har de fleste. Men huske lige, hvor lighter eller tændstikker er, så du kan finde det i mørket.
Strømsvigtet tog alle på sengen, men i mindre grad dog dem, der har fulgt EUs seneste anbefalinger om at investere i et overlevelsessæt i tilfælde af internationale konflikter.
EU anbefaler således, at borgere sammensætter en nødpakke med essentielle varer som mad, vand, lommelygte, powerbank, radio, kontanter og medicin.
De, der har fulgt anbefalingerne, har derfor haft vand på flaske i hjemmet - noget som de fleste i Spanien nok har. Men nogle har endda sørget for at have et par flasker vand i fryseren, og det er meget nyttigt til at holde frostvarerne kolde.
Mobilbatteriet er sandsynligvis ved at være fladt, og det er en god idé at oplade den ved hjælp af en computer, en powerbank eller eventuelle andre batterier, så man undgår at blive helt afskåret.
Undgå at åbne køleskabet
Efter fem timer med strømafbrydelse begynder spørgsmålet om, hvad man skal gøre med maden i køleskabet, at dukke op. Det er nødvendigt at være opmærksom på vigtige punkter som at lave en opgørelse over maden samt at åbne køleskabet så lidt som muligt.
Antonio Valero, professor i ernæring og bromatologi ved det veterinærmedicinske fakultet på universitetet i Cordoba (UCO), siger til nyhedsbureauet EFE, hvilke aspekter der bør tages i betragtning for at forsøge at redde den mad, som man har gemt i køleskabet.
Hvis maden er nedkølet, skal du lave en lille opgørelse over alle fødevarer og forsøge at sortere eller klassificere dem, der har en kortere udløbsdato eller er mere letfordærvelige, fra dem, der er mindre letfordærvelige.
Fødevarer, der ikke har en udløbsdato, eller som er mere stabile - som visse typer pølser, saltede oste eller emballerede produkter - skal du i højere grad vente med.
Når du har lavet denne liste, skal du forsøge at starte med de fødevarer, der allerede er åbne. Spis dem enten direkte, hvis de er spiseklare, eller tilberedte, hvis det er muligt.
Mad, der er tæt på udløbsdatoen, eller hvis emballage kan være forringet, eller mad, der er tilberedt for flere dage siden og er nedkølet, skal spises med det samme og ellers kasseres.
Frosne fødevarer
For frosne fødevarer er det ifølge eksperten bedst at have et godt lager i fryseren og “frem for alt ikke åbne den unødvendigt, så temperaturen ikke stiger eller i det mindste stiger så lidt som muligt”.
- Frosne fødevarer kan, afhængigt af fødevaretypen, holde sig i 24 til 48 timer uden strømforsyning, siger Valero.
Kan måske også interessere dig
Spanien fremskynder starten på landsdækkende skovbrandsæson
Tiden med øget brandfare starter på søndag i stedet for den 15. juni.
1.794 ofre for menneskehandel befriet sidste år
22 procent flere “slaver” fik friheden i 2024 i forhold til året før.
Villa Antiopa; et romersk domus i hjertet af Costa del Sol
I kælderen under en beboelsesejendom - ret utroligt!
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.