Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gulddreng i polkaprik

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 08/01/2013 - 10:34

Sport & hobby


Angriberen Lionel Messi fra F. C. Barcelona er for fjerde gang i træk kåret til verdens bedste fodboldspiller og sætter derved også historis...

Angriberen Lionel Messi fra F. C. Barcelona er for fjerde gang i træk kåret til verdens bedste fodboldspiller og sætter derved også historisk rekord.

 

Den 25-årige argentiner modtog mandag aften det internationale fodboldforbund FIFA's 'Balon d'Or' ved et galla-arrangement i den schweiziske by Zürich. Iført en prikket jakke med matchende butterfly kunne Leo Messi rejse sig fra tilskuerrækkerne og gå op til scenen for at modtage den prestigefyldte pris.

 

De to andre kandidater, Cristiano Ronaldo fra Real Madrid og Messis klubkammerat Andrés Iniesta, måtte begge affinde sig med, at argentineren endnu engang havde fået flest stemmer fra landstrænere, landsholdsanførere og sportsjournalister verden over.

 

Rekord igen-igen
Med gårsdagens kåring har Leo Messi sikret sig en plads i fodboldsportens historie. For første gang nogensinde er prisen gået til den samme spiller fire gange. Og det endda i træk.

 

Tre andre fodboldlegender, Michel Platini, Johan Cruyff og Marco Van Basten, nåede alle at blive kåret til verdens bedste spiller tre gange, men det sket over en længere periode af deres karriere.

 

Messi skrev også historie sidste år, som den der har scoret flest liga-mål på et kalenderår.

 

Årets træner
Ved den samme galla blev den spanske landsholdstræner Vicente del Bosque kåret som årets bedste træner foran José Mourinho fra Real Madrid og Pep Guardiola, tidligere træner for F. C. Barcelona.

 

Pep Guardiola bekræftede samtidig, at han vil genoptage sit arbejde som fodboldtræner efter et sabbat-år. Hvilken klub, han vil være træner for, er endnu ukendt.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.